Finn Nørbygaard er i krig med ekskonen: Nu svarer hun tilbage
LÆS OGSÅ: Kalder skilsmisse for "optur"
Finn Nørbygaard er nu endt i en verbal krig mod sin ekskone, Hanne Nørbygaard, der er pikeret over, hvordan han udlægger deres skilsmisse.
I forrige uge stillede han op til et interview med BILLED-BLADET, hvor han bl.a. gav udtryk for, at det var ham, der ville ud af det dårlige ægteskab.
– Jeg havde det ikke godt, og det var godt, jeg handlede på det. Det var en rigtig beslutning, sagde Finn Nørbygaard bl.a.
Og de udtalelser faldt Hanne for brystet.
- Det var mig, der ville ud af “samlivet”, fordi det hele tiden handlede om Finn, Finn, Finn. Jeg fik en form for “Finn-forstoppelse”, siger hun, da SE og HØR kontakter hende for at spørge til den kendte entertainer og senere psykoterapeuts udsagn.
I den trykte udgave af SE og HØR, der er på gaden i morgen, tirsdag den 26. marts, fortæller hun, at hun slet ikke kan genkende fremstillingen af, at han ’brød ud’ af deres ægteskab.
- Jeg føler virkelig, at jeg er blevet kastet under bussen i forbindelse med interviewet, hvor han fortæller, at han er brudt ud af ægteskabet. Jeg har sgu da ikke stået med en pistol for hans pande og sagt, at han skulle blive. Og det var jo mig, der mente, vi skulle stoppe, bruser Hanne.
I interviewet fortæller hun også om den lille økonomiske kompensation, hun fik efter de 19 år, hvor Finn mente, at hun skulle gå hjemme.
Dog er det ikke den økonomiske del, hun er mest fortørnet over i forbindelse med bruddet.
– Det er, at han lyver. Jeg magter ikke uretfærdighed og løgn – og han har gjort begge ting. Og det VAR rigtigt at gå fra hinanden. Vi var ikke gode for hinanden – og jeg er rigtig glad i dag, fortæller hun.
Læs hele interviewet, der er i den trykte udgave af SE og HØR tirsdag den 26. marts.