Fint besøg i studiet: August Høyen spiller til "Vild med dans"
LÆS OGSÅ: Mor i chok: Datter fik kokain i slikskål til halloween
Der er ekstra stjernedrys i "Vild med dans"-studiet i aften.
Når syvende program af dansekonkurrencen ruller over skærmen på TV 2, vil den danske musiker August Høyen nemlig kigge forbi.
Det oplyser TV 2.
Den populære sanger er dog ikke kommet for at svinge hofterne på hele Danmarks dansegulv. Han skal i stedet åbne programmets del to med et af sine numre til dansernes fælles wienerwals.
28-årige August Høyen står bag flere hits som blandt andre "Det Hele Handler Om Dig" og "Vennerne Skinner", og han har tidligere været en af P3's uundgåelige.
Ikke den eneste gæst
August Høyen er dog ikke den eneste kendis, der gæster studiet på Østerbro i aften.
Den professionelle danser Mille Funk har nemlig også løftet sløret for, at hun vender tilbage til studiet. Hun får selskab af Damian Czarnecki.
Parret skal ligeledes være en del af åbningen i showets del to, afslørede hun forleden i en story på Instagram.
-Det bliver noget helt andet, end det plejer. Vi har virkelig knoklet.
- Vi glæder os vanvittigt meget til at få lov at komme tilbage og give den fuld smadder, lød det fra Damian Czarnecki og Mille Funk
"Vild med dans" ruller over skærmen fredag klokken 20.00 på TV 2, og du kan som altid følge med i SE og HØRs livedækning på sh.dk.