Kendte6. juni 2021

Fissetrumf og 15 minutters-reglen: Her er det bedste fra "Klovn"

En ny sæson "Klovn" får premiere. I den anledning hylder vi Casper, Frank og resten af ”Klovn” med en perlerække af de allermest uforglemmelige øjeblikke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du er én af dem, der ikke kan få nok af Franks pinligheder og Caspers ”det-var-ikke-mig”-bemærkninger, er du sikkert én af dem, der er både glad og ked på samme tid.

Nu får en ny sæson premiere (yeah!), og i den anledning – og for at hylde serien generelt – har vi samlet en perlerække af de sjoveste, skøreste (og sygeste) citater fra både serien og filmen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-67588.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Casper Christensen og Frank Hvam har haft - og har stadig - stor succes med "Klovn". Foto: Thomas Laursen

Og vi har naturligvis krydret det hele med alle de regler og livsfilosofier, som Casper og Frank har givet os, siden første afsnit af "Klovn" løb over skærmen i 2005.

For hvem kender ikke til den legendariske regel, der ganske kort hedder ”benægt, benægt, benægt” – og som i sin enkelhed går ud på, at der efter utroskab går syv dage, hvor du har det ad helvedes til – men at du bare skal benægte ALT, for så skal det hele nok gå?

Og hvem ved ikke i dag, at 15 minutters-reglen naturligvis handler om, at du først må ”lave nummer 2” på toilettet hos en fremmed, efter at du har været der i 15 minutter?

Og man kan ikke sige "Klovn" uden at sige "fisse slår far"... for ja, sådan er det jo (hvert fald hvis man hedder Casper Christensen og har "sex som sit drug").

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/klovn_0.jpg
 (Foto: TV 2)

En af de mere mindeværdige øjeblikke fra Frank og Caspers tur til Jylland. Foto: TV 2

Lige gyldigt hvad kan udsigten til et "slag fisse" trumfe alt: Det er således helt i orden at forlade en ven i nød, hvis der nu er udsigt til lidt tiltrængt hygge. Men husk at du kun har tre fissetrumfer, så brug dem klogt!

Det var også "Klovn", der gav os alletiders "Bispebjerg-trick", som i sin enkelhed går ud på, at man går til lægen under påskud af, at man er nervøs for klokkeværket. Bingo! Så får man lidt kærlig berørt you-know-where.

Casper var også hovedmanden bag det såkaldte "White House Potential", som slet og ret betød, at 95 procent af alle hans beslutninger var rigtige.

Det er også Casper, der har forklaret hele familien Danmark, hvad forskellen på LA Hestehalen vs. Nørd-hestehalen er - for slet ikke at glemme én af de ultimative regler, som "Klovn"-universet har skabt: Fissetrumfen!

Casper er også idémanden bag et andet trick, der kan bringe dig ud af problemer.

”Tricket er, at du bare lyver i mørke. Du skal bare sørge for ikke at komme til at sige en løgn, når det er lyst. Hvis Iben spørger mig om et eller andet, venter jeg med at svare, til det er bælgragende mørkt. Så kan jeg stå i skyggen eller i mørke og sige ’nej, jeg ved ikke, hvem hun er’”, fortæller Casper til bedstevennen Frank, inden han tilføjer, at tricket også fungerer i en mørk kælder.

Serien og filmene gav os også en perlerække af uforglemmelige citater. Vi har samlet et lille udpluk herunder:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/copy_of_20200129_dm_premiere_klovn_the_final_033.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Foruden serien har Casper og Frank også lavet tre film i "Klovn"-universet. Foto: Aller Media

- Nej nej. Jeg siger bare, at det er ligesom med uspecificeret smørrebrød. Det vælger man jo heller ikke selv. Derfor kan man jo godt håbe på et stykke med roastbeef alligevel (Frank om dét at adoptere et barn)

- Casper: Skål gamle dreng!
- Frank: skål, for en god weekend.
- Casper: for en weekend uden damer.. Ja altså uden kærester.. Let me refresh that..
- Frank: Jeg tager Jakob med..
- Casper: ikke over til mig..
- Frank: Jeg har lovet det
- Casper: Jeg gider det ikke almindelige mennesker derinde.. Jeg vil ikke have det, nej!

- Man går altid ud fra ens kammerat lyver (Casper)

- Er det rigtigt I kan få bind for øjnene med tandtråd, det har jeg hørt noget om

- Jeg har White House Potential, det betyder at 95 % af alle beslutninger jeg træffer, er de rigtige. Og så kan du altså dertil gange det med karisma (Casper)

- Hej, hold kæft hvor har jeg dårlig mave. Jeg skider og skider, det tager mig et år at skide færdig. Så meget lokumspapir skal jeg ha'. Det det signal du sender nu..(Casper)

- Jeg gider ikke indånde noget luft som Pivert har haft inde i munden! (Casper)

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/klovn_2.jpeg
 Foto: TV 2

Makkerparret har allerede afsløret, at der også kommer en sæson otte af "Klovn". Foto: TV 2

-Nej vi skal ikke have kaffe nu. Jeg skal have en pistol, så jeg kan skyde hovedet af dig (Casper til Claire)

- Jeg skal have det fisse, det mit drug! (Casper)

- Har du været sammen med en evnesvag? Casper har du været sammen med en evnesvag? Ja det sgu da fuldstændig ligegyldigt hvornår det har været! Fy for satan! Du tænker fandme altid med pikken du gør, hvor er det ulækkert! (Iben)

- Ja, jeg mandeflirter Frank. Alle mænd er jo lidt homoseksuelle. Det ved du godt Frank (Casper)

- Man kan altid tage en thaipige på brysterne, sådan. Nu må man også lige trække luft ind (Casper)

- Når han er fucking grim, så er han fucking grim, det er han sgu da! Han er møg grim, han har rødt hår det ligner lort! Så sikkert skider han med alt muligt, nu må du kraftedeme holde din kæft når jeg taler! DET BARN ER RØV ULÆKKERT! (Casper)

- Ikke en skid, jeg siger bare at vi kommer kørende og så det en eller anden røvsyg stork, der åbenbart spadserer rundt på deres små lortejydeveje og så det da klart man kommer til at køre ind i lortet, så vil jeg ikke sige mere om den sag! Værsgo' Frank (Casper)

- Svenske flick-or. Det sådan lidt du ved. Jeg er lynsnab man! Altså jeg er en snabbis-skådis på loppis (Casper)

- Jeg bliver sindssyg af dig Frank. Altså jeg er også nervøs, jeg skal da også skide, selvfølgelig skal jeg da skide, jeg er da røv nervøs, men jeg kan da godt holde mig (Casper)

Sponsoreret indhold