Kendte30. november 2022

Fleetwood Mac-sanger Christine McVie er død 79 år

Engelske medier skriver, at McVie døde fredfyldt i en hospitalsseng
Christine McVie til en koncert i Køln tilbage i 2015. Onsdag aften oplyser hendes familie at hun er gået bort i en alder af 79 år. 
Christine McVie til en koncert i Køln tilbage i 2015. Onsdag aften oplyser hendes familie at hun er gået bort i en alder af 79 år.
 Foto: Henning Kaiser/AP/Ritzau Scanpix

Christine McVie, der var sanger og sangskriver i det britisk-amerikanske band Fleetwood Mac, er død.

Det skriver BBC.

Sangerinden blev 79 år, og sov stille ind onsdag på et hospital.

Det oplyser familien en i pressemeddelelse ifølge det britiske medie.

Fleetwood Mac blev skabt i 1967, men det var først i 1970, at Christine McVie blev en del af bandet, som har solgt millioner af albums verden over.

Mcvie skrev flere af blues rock-bandets hits, hvoraf de mest kendte var "Little Lies", "Everywhere", "Dont Stop", "Say You Love Me" og "Songbird".

Sangerinden forlod bandet i 1998 efter 28 års medlem, men kom tilbage i 2014.

Yngre mennesker vil formentlig kende Fleetwood Mac fra sangen "Dreams", som på forunderlig vis fik en genfødsel på TikTok i 2020 under coronapandemien.

Her synger McVie dog kun baggrundsvokal, mens at Stevie Nicks har førstevokal.

Christine McVie fik sit efternavn, da hun giftede sig med gruppens bassiet, John McVie i 1968. Parret blev skilt i 1976.

Sponsoreret indhold