Fleming flytter ind: Overtager Joachims hus
Fra overklassestil i London til royal stil i Klampenborg.
Når Caroline Fleming gør noget, så gør hun det med stil. Det er blot to måneder siden, at den 43-årige TV-baronesse kom med nyheden:
Hun dropper sit hjem i England til fordel for et nyt liv i Danmark med sine tre børn.
– Jeg kan bekræfte, at Caroline Fleming har lejet prins Joachims hus, men først flytter ind med sin familie den 1. august, siger Jesper Thomsen, direktør i Unique Models, der i en årrrække har repræsenteret Fleming.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nu får Carolines børn en dansk barndom. Her er hun med Josephine, 12, og Nicholas, otte. (Foto: Instagram (Caroline Fleming))
Dermed er Caroline helt inde i den royale varme og får 527 kongelige kvadratmeter at boltre sig på i et af Danmarks mest eftertragtede postnumre – 2930 Klampenborg.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Joachim overtog i 2014 huset. Han betalte 34,5 millioner kroner for huset – kontant. (Foto: Martin Høien)
Allerede i begyndelsen af juli var der skiftedag, og mens prins Joachim og prinsesse Marie pakkede deres ting ned og rykkede til Paris, gjorde Caroline sig klar til at rykke ind i den gigantiske villa.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Joachim tager prinsesse Marie, 43, prins Henrik, 10, og prinsesse Athena, syv, med til Paris. Nikolai, 19, og Felix, 17, bliver i Danmark. (Foto: Hanne Juul)
Midlertidigt hjem
Ifølge SE og HØRs oplysninger er der ikke en udløbsdato på fremlejen af huset, men det er ikke Caroline Flemings planer at blive boende for evigt.
Hun er nemlig på boligjagt i Danmark for at finde det perfekte hjem. TV-baronessen går meget op i æstetik og indretning, og hun har i den grad smag for luksus.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Caroline Fleming rykker ind i villaen og gør som sædvanligt grundigt rent. Følg selv med på Carolines egen Instagram på @CarolineFlemingOfficial. (Foto: Instagram (Caroline Fleming))
I London har hun lige nu sit gamle hus til salg, og så vidt vides, er det ikke solgt endnu.
Bendtner genforenet med Caroline Fleming og sønnen
Når en køber findes, får Caroline formentlig en ordenlig sum penge til at købe danske mursten for.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det bliver en fornøjelse for Fleming at fremleje den 527 kvadratmeter store villa på Emiliekildevej i Klampenborg. Den ligger på en 2.500 kvadratmeter stor grund – og der er naturligvis pool. (Foto: Googlemaps)
I 2013 skiftede Caroline og børnene deres gamle hus på Draycott Avenue i den eksklusive Chelsea-bydel ud med intet mindre end to sammenlagte byhuse ikke langt derfra.
Dengang købte Caroline herlighederne for 61 millioner kroner – og satte så sin yndlingsindretningsarkitekt, Lucy Eadie, til at give herligheden en ekstrem makeover. Ind kom marmor og stof på vægge og luksuriøse køkkenelementer. I dag ventes husene at kunne indbringe omkring 80 millioner kroner.
Joachim og Marie flytter i smug
Men livet i London skulle have en ende, og til ELLE Style Awards i København i maj smed Caroline så bomben:
Efter 25 år i England ville hun hjem til Danmark.
– En dansk barndom er nye kartofler, der lige er gravet op af jorden, og det er at kunne bade i havet året rundt. Jeg vil give mine børn en dansk barndom, sagde Fleming til de fremmødte journalister.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Carolines børn har altid været hendes et og alt. Her er hun med sit ældste barn, 15-årige Alexander. (Foto: Instagram (Caroline Fleming))
I sidste uge skrev Her & Nu, at Caroline Fleming havde planer om at flytte ind hos Joachim.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra hoffet, men de oplyser, at Joachim og Maries flytning er privat.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Joachim, 50, åbner sit hus for Caroline Fleming. Hun fremlejer nemlig hans hus, mens den royale familie opholder sig i Paris. (Foto: Peter Grosen)