Kendte3 timer siden

Flora Ofelia: Ny i "Ternet Ninja 3"

Skuespilleren nød at smile og grine, da hun debuterede i den populære animationsfilm "Ternet Ninja 3"
Flora Ofelia Hoffmann Lindahl er med i "Ternet Ninja 3". Hun lægger nemlig stemme til den nye pige i klassen, Emily, som bliver gode venner med Aske.
Flora Ofelia Hoffmann Lindahl er med i "Ternet Ninja 3". Hun lægger nemlig stemme til den nye pige i klassen, Emily, som bliver gode venner med Aske.
 Foto: Hanne Juul

Når Ternet Ninja 3 har premiere til august bliver det med en ny på rollelisten.

19-årige Flora Ofelia Hoffmann Lindahl er nemlig med i den sidste film i trilogien om Danmarks elskede Ninja.

- Flora Ofelia er vores nye karakter, afslørede Anders Matthesen til arrangementet Film på vej, hvor en del af årets nye film blev præsenteret.

Hun lægger stemme til den nye pige i klassen, Emily, som bliver gode venner med Aske.

- Det har været sjovt og noget helt andet end filmskuespil, siger Flora Ofelie, som på trods af sin unge alder allerede er en erfaren skuespiller.

Tidligere har hendes roller lagt i den mere dystre ende, men hun nød, at hun for en gangs skyld kunne smile under optagelserne.

- Det har været sjovt at få lov til at smile og grine og spille en karakter, som er så langt væk fra mig selv, fortæller skuespilleren til SE og HØR.

Filmen har premiere 21. august og publikum kommer uden tvivl også til at slå sig på lårene af grin, når hun sammen med Anders Matthesen ruller sig ud i ”Ternet Ninja 3”.

Sponsoreret indhold