Kendte7. januar 2020

Fodboldstjerner tilbage på skærmen: Faxe kondi light

Landsholdets helte får nye udfordringer i nyt TV 2-program, hvor de spiller sammen, selv om deres storhedstid er overstået.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kampklar_paa_tv_2.jpg
 (Foto: TV 2/Blu)

Til sommer er det 28 år siden, at John "Faxe" Jensen, 54, ramte bolden "lige i røven" og sikrede Danmark sejren over Tyskland i EM-finalen.

I 2018 var han for en enkelt kamp vikarierende træner på landsholdet, og nu har han altså trukket den myteomspundne trøje på igen for at deltage i programmet over tre måneder, hvor de pensionerede fodboldspillere skal i topform på tre måneder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kampklar_paa_tv_2_4.jpg
 (Foto: TV 2/Blu)

Legendeholdet, som du kan følge i programmet "Kampklar" på TV 2, består blandt andet af Lars Olsen, Bjørn Kristensen, Frank Pingel, Michael Schjønberg, Henrik "Store" Larsen, Mogens Kreutzfeld, Allan Poulsen, John "Faxe" Jensen, Thomas Rytter, Ole Kjær, Martin Johansen, Michael Manniche og Søren Colding. (Foto: TV 2/Blu)

Der venter nemlig en stor kamp for landsholdsseniorerne i sidste ende.

– Men det, de fleste savner mest, når de har stoppet fodboldkarrieren, er livet i omklædningsrummet. Det var sjovt at være tilbage der, fortæller "Faxe".

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/kampklar_paa_tv_2_2.jpg
 (Foto: TV 2/Blu)

Formen er ikke, hvad den har været for de ellers så garvede fodboldspillere. (Foto: TV 2/Blu)

https://imgix.seoghoer.dk/kampklar_paa_tv_2_6.jpg
 (Foto: TV 2/Blu)

– I vores alder skal man passe på, at man ikke bliver alt for overvægtig, og der er det en kæmpe fordel, at jeg i programmet lærte noget om, hvordan det kan gøres, for eksempel her efter julen, fortæller "Faxe", som ikke endnu vil afsløre, hvor mange kilo der røg under optagelserne. (Foto: TV 2/Blu)

– Vi er jo stadig 20 år oppe i hovedet, men det er vores ben altså ikke længere, indrømmer EM '92-helten, som til gengæld havde let ved at lægge afleveringerne til de gode, gamle holdkammerater.

– Det er som at cykle. Man glemmer aldrig, hvem der skal have bolden til højrebenet, og hvem der skal have den til venstrebenet.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/kampklar_paa_tv_2_3.jpg
 (Foto: TV 2/Blu)

Nok er Danmarks topscorer ved EM-slutrunden i 1992 blevet 53 år, men Henrik "Store" Larsen er stadig ikke træt af at spille bold. (Foto: TV 2/Blu)

https://imgix.seoghoer.dk/kampklar_paa_tv_2_5.jpg
 (Foto: TV 2/Blu)

Med på trænerholdet er også målmandstræner Lars Høgh, 60, som efter optagelserne fik dårligt nyt om sin kræftsygdom. (Foto: TV 2/Blu)

Første program bliver vist tirsdag aften på TV 2.

Sponsoreret indhold