Kendte22. september 2024

Følte sig sig helt forkert: Sebastian Bull overvejede selvmord

”Vogter”-stjernen overvejede som barn at gøre en ende på det hele, men så reddede skuespillet ham
28-årige Sebastian Bull brillerer lige nu i sin karrieres allerførste hovedrolle i det fængslende drama ”Vogter”, hvor han spiller over for en af dansk films dronninger, Sidse Babett Knudsen.
28-årige Sebastian Bull brillerer lige nu i sin karrieres allerførste hovedrolle i det fængslende drama ”Vogter”, hvor han spiller over for en af dansk films dronninger, Sidse Babett Knudsen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Her er Sebastian Bulls kendte far

Når man siger rigmandssøn fra Hellerup, er det givetvis ikke Sebastian Bull, som dukker op på nethinden.

Ikke desto mindre er det dét, ”Vogter”-skuespilleren er.

Han er opvokset i postnummer 2900 nord for København, men har aldrig følt sig som de andre.

I skolen mødte han nederlag på nederlag – og i 5. klasse overmanede de mørke tanker ham i en sådan grad, at han havde besluttet sig for at begå selvmord.

– I dag er jeg så taknemmelig for, at jeg har højdeskræk, for jeg havde på et tidspunkt besluttet mig for, at nu hopper jeg fucking ud fra øverste.

– Jeg stod deroppe og tænkte: ”Nu gør jeg det, jeg gider ikke mere”.

Det var Sebastians mor  Ruth Bull , som pressede på for at få sønnikes øjne op for skuespillet.
Det var Sebastians mor Ruth Bull, som pressede på for at få sønnikes øjne op for skuespillet.
 Foto: Gregers Overvad

– Jeg åbner vinduet, og så har jeg bare højdeskræk. Så jeg lukker vinduet igen og tænker: ”Fuck det her, mand!”.

– Det var en rimelig turbulent tid med hele det der folkeskoleshit, fortæller han i dag i podcasten ”Hva’ så!?”.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sebastians mor Ruth, som han er tæt knyttet til, må have set en kreativ åre i sin søn, for hun overtalte ham til at gå til casting på en rolle i Spy Kids-filmen ”Zoomerne”, som han i hendes optik ville passe perfekt til.

Han fik ikke rollen, men instruktør Thomas Vinterberg havde fået øjnene op for den anderledes knægt – og efterfølgende landede han sin allerførste filmrolle i ”Submarino”.

– For første gang i mit liv, har jeg mødt en kvinde, som jeg ønsker at få børn og planlægge mit liv sammen med, fortalte Sebastian for nylig om  Asta Björk Ívarsdottir , 26, til Familie Journal.
– For første gang i mit liv, har jeg mødt en kvinde, som jeg ønsker at få børn og planlægge mit liv sammen med, fortalte Sebastian for nylig om Asta Björk Ívarsdottir, 26, til Familie Journal.
 Foto: Hanne Juul

– Det var første gang, jeg fik at vide af nogle voksne mennesker, som ikke var mine forældre, at jeg faktisk er god til noget – og faktisk er måske lidt bedre end nogle andre.

– Det var min første store succesoplevelse. Hvis jeg ikke var blevet præsenteret for skuespillet dér, ved jeg ikke, hvor i livet, jeg havde været i dag, fortæller han.

Død kylling i badet

Da skuespilleren i fjor medvirkede i ”Vild med dans”, fik han hug for sin foroverbøjede holdning.

Dengang forklarede han, at hans tarme ved fødslen var vokset sammen, så han måtte igennem flere operationer i løbet af sine første leveår.

Tværs over maven kan man stadig se arret fra operationerne – og en af fredagene på dansegulvet viste han arret frem i en skjorte designet til formålet. Det er arvævet, som gør det svært for skuespilleren at strække sig helt ud.

Rigshospitalet dannede rammen om Sebastians første tre leveår – og det første halve år forlod han og mor Ruth aldrig hospitalet.

Sebastian fremviste sit ar fra tarmoperationen, da han i fjor vrikkede med i ”Vild med dans”.
Sebastian fremviste sit ar fra tarmoperationen, da han i fjor vrikkede med i ”Vild med dans”.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er ikke den begyndelse på livet, man ønsker for nogen.

Oven i det indtog Sebastian store mængder medicin med det resultat, at hans udvikling blev forsinket. Så ikke alene følte han sig anderledes indeni – man kunne fysisk se, at han ikke var som de andre.

– Den værste dag på ugen var den dag, vi havde idræt. Så stod man dér i omklædningsrummet, og så hinanden nøgne.

– Og jeg tænkte bare: ”Jeg ligner seriøst en død kylling”. Så der var både det fysiske aspekt i det og frygt for at blive drillet og mangel på accept, fortæller han i podcasten.

Succes i byen

Sebastian slap udenom barndommens drillerier ved at indtage rollen som klassens klovn. Det var dog først, da han forlod Hellerup, han fandt et fællesskab, han kunne spejle sig i.

For hjemme i Hellerup var han omgivet af akademikerbørn, som ville gå i forældrenes fodspor. Et liv, Sebastian på ingen måde kunne se sig selv i.

– Da jeg flyttede hjemmefra og kom ind til byen – var det fantastisk!

– Det dér med bare at møde andre skæve eksistenser – og kunne se, at sådan er jeg sgu også lidt. Det var fantastisk.

Skuespilleren har søgt ind på Statens Teaterskole tre gange, men har hver gang fået afslag.
Skuespilleren har søgt ind på Statens Teaterskole tre gange, men har hver gang fået afslag.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Skæv eksistens eller kunstnerisk sjæl – Sebastian Bull fandt et kreativt fællesskab, da han gik filmvejen.

I dag har han medvirket i et hav af film og tv-serier – og med filmen ”Azrael”, som har premiere senere på måneden, har han sågar sparket døren ind til udlandet.

Sponsoreret indhold