Kendte22. juli 2022

Først ankede Amber Heard, nu gør Johnny Depp det samme

Johnny Depp vil sikre sig, at hans side af sagen også bliver hørt
Det er ikke slut endnu mellem Johnny Depp og Amber Heard.
Det er ikke slut endnu mellem Johnny Depp og Amber Heard.
 Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix

Man skulle tro, at dramaet mellem Johnny Depp og Amber Heard fik en ende, efter retssagen mellem de to skuespillere sluttede tilbage i juni.

Men næ nej.

Torsdag valgte Amber Heard at anke dommen i injuriesagen mod Johnny Depp med den begrundelse, at hun ikke har råd til at betale de 10,35 millioner dollars til sin eksmand, som en jury har krævet.

Vil have sin side af sagen med

Nu skriver New York Post, at Johnny Depp også vil anke et af punkterne i afgørelsen, hvor han står til at skulle betale to millioner dollars til sin ekskone.

Det skal han, fordi hans advokat ifølge juryen var kommet med falske og skadende udtalelser om Amber Heard i et interview.

En kilde tæt på Johnny Depp fortæller, at skuespilleren egentlig var glad for afgørelsen tilbage i juni, men siden Amber Heard nu anker, vil han komme med et modsvar, så retten tager hans side af sagen med i den nye afgørelse.

Sagsøgte hinanden

Det var under stor mediebevågenhed, at de to skuespillere bekrigede hinanden i retten tidligere på året.

Her havde Johnny Depp sagsøgt Amber Heard for 50 millioner dollars og anklaget hende for injurier, efter hun havde skrevet en klumme i 2018 om, hvordan hun oplevede hustruvold uden dog at nævne sin eksmands navn.

Amber Heard gik til modangreb og sagsøgte Johnny Depp for det dobbelte.

Juryen skulle tage stilling til begge søgsmål.

Sagen endte med, at Johnny Depp trak sig sejrrigt ud af retssagen, men han skulle stadig betale to millioner dollar til Amber Heard, hvilket han altså nu anker.

Sponsoreret indhold