For første gang: Amalie Szigethy trækker stikket
Klokken 19 sker det.
Det er ingen hemmelighed, at forsidefruen det halve år i den grad har haft noget at se til.
Tilbage i december gik hun nemlig ud på de sociale medier og fortalte, at Mikkel Skelskov, der er far til parret to døtre, havde hentet dem uden hendes tilladelse.
Det medførte massiv dækning fra diverse medier, og der gik da også en uges tid, før hun blev genforenet med døtrene Josephine og Hannah.
Forståeligt vendte op og ned på hverdagen, og nu har Amalie Szigethy besluttet, at hun trækker sig fra sociale medier.
Det fortæller hun på Instagram.
– Jeg har valgt for allerførste gang at trække mig her på sociale medier. Det skal siges, at der ingen bestemt grund er, blot med eneste tanke at have mit fokus et andet sted og være tæt på min familie.
Den tidligere forsidefrue har siden genforeningen med døtrene ikke fortalt meget om, hvad der er op og ned i forældreskabet mellem hende og Mikkel Skelskov.
Men vi har dog kunne følge lidt med i hendes og døtrenes dagligdag på Instagram.
Sådan bliver det dog ikke den kommende tid.
For senere i dag vil hun nemlig deaktivere sin profil.
– Kl. 19.00 deaktiverer jeg min profil, og det betyder, at det ikke er et farvel, men vi ses igen, når jeg synes, tiden er til det, skriver hun.
Det ligner altså ikke, at det er et definitivt farvel til de sociale medier fra Szigethys side.
Men for en tid kommer hendes fokus i hvert fald til at være rettet andetsteds.