For første gang: Christel Trubka tager kæresten med på rød løber
Christel Trubkas kærlighedsliv har været som en lang rutsjebanetur. Men nu kunne noget tyde på, at realitybaben har slået sig til ro med sin nye kæreste Mohan.
Parret har ikke været sammen længe, og det er da også første gang, at den garvede filmseer Christel tog kæresten Mohan med på den røde løber.
Og det var ikke som de fleste introduktioner, de to havde nemlig valgt at tage matchende trøjer på, om Christel havde været ude at købe.
– Kvinder, hvis I ser med, så køb det til dem. Så går de altså med dem, fortalte Christel til SE og HØR.
Og Mohan stillede da også gladelig op til interview med SE og HØR. Her kunne han forklare, hvad der var så godt ved hans nye kæreste.
- Det hele, hun er skøn ligesom mig. Vi hygger os, forklarede han.
Og de to er da også meget forelskede og har allerede nu slået pjalterne sammen. De går nemlig og renoverer et hus.
- Det er jo kæmpevildt, fortæller Christel og forklarer, at de også er ved at købe bil sammen.
Du kan se interviewet med Christel og Mohan i toppen af artiklen.