Kendte14. februar 2020

For første gang: Christiane Schamburg-Müller viser kæresten frem

Siden "Vild med dans"-værtens afsløring af forholdet til kæresten Daniel Åxman har man ikke kunne finde et eneste billede af ham. Nu viser Christiane Schamburg-Müller ham endelig frem for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-02-13_kl._20.23.09.png
 Foto: Thomas Laursen

I slutningen af januar bekræftede Christiane Schamburg-Müller over for SE og HØR, at hun har fået en ny kæreste.

Daniel Åxman hedder den heldige fyr, som udover at have sine scoreevner i orden også har styr på at tjene penge.

Han er nemlig milliardær og har tjent sine mange, mange penge på at købe og sælge ejendomme.

I går var Christiane til Zulu Awards sammen med "Vild med dans"-partneren Sarah Grünewald.

Sidstnævnte har som bekendt også holdt sin nye kæreste hemmelig, men i går havde hun ham for første gang med ude i offentligheden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-02-13_kl._20.23.17.png
 Foto: Thomas Laursen

Hverken Christiane eller Sarah havde deres nye mænd med på den lyserøde løber til Zulu Awards (Foto: Thomas Laursen)

Noget kan dog tyde på, at Christiane ikke vil lade sig stå i skyggen af Sarah, som i går viste sin nye kæreste frem. I dag har blondinen nemlig valgt at gøre det samme.

På sin Instagram-profil har Christiane for første gang delt et billede af Daniel Åxman.

Det er dog ikke et rendyrket portræt, som den veldrejede tv-godte har delt af sin nye flamme.

For stadig at bevare mystikken har Christiane taget et selfie af sig selv, og i genskæret fra hendes solbriller kan man se Daniel Åxman.

Man må i hvert fald gå ud fra, at det er kæreste, da hun til billedet har skrevet "My valentine".

Se billedet her:

Sponsoreret indhold