Kendte4. januar 2022

Første kærlighedsferie: Kim og Pete flyver til Bahamas sammen

Fotografer fangede Hollywoods hotteste par på vej ombord på et privatfly. Deres første romantiske tur går til Bahamas
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Davidson og Kardashian – med det allerede mundrette fællesøgenavn ”Kete” - tager deres hede romance til det næste niveau, og rejser nu sammen på luksuriøs badeferie på de caribiske øer ved Bahamas.

Det skriver Daily Mail, der har eksklusive billeder af det ferierende par.

Selvom paparazzibillederne af dem er af yderst svingende kvalitet, så ses ”Kardashian”-stjernen iført sort ærmeløs tanktop sammen med ”SNL”-komikeren, der er klædt i karakteristisk kasket og sweatshirt.

Uden at have synderligt travlt med at komme afsted, står de sammen på landingsbanen og får en sludder med kabinepersonalet, før de gik sammen op ad trappen og ind i flyet.

Det er deres første romantiske getaway sammen, siden de i oktober – efter at have kysset på live-tv i underholdningsprogrammet ”Saturday Night Live” – begyndte at date ivrigt.

41-årige Kim Kardashian har netop fejret en helt stille og rolig nytårsaften, hvorfra hun mod sædvane postede ganske få selfies. I mellemtiden har hendes nye flamme – og måske-kæreste – Pete Davidson haft travlt med at beværte ”New Years Eve Party” sammen med popstjernen Miley Cyrus i Miami.

I løbet af de seneste par måneder har Kim Kardashian og Pete Davidson udnyttet enhver lejlighed til at få alenetid, selvom Kardashian almindeligvis passer både proppet kalender og fire børn i Los Angeles, og den 28-årige Pete Davidson til daglig bor og arbejder i New York.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20211124-164017-6-1920x2634we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Hånd i hånd på vej på restaurantbesøg den 24. november (Foto: Ritzau Scanpix)

Seneste nød de en intim biografdate i en nedlukket sal i Staten Island, da Petes sædvanlige lørdagstjans på ”SNL” blev aflyst grundet coronaudbrud.

I dagene efter blev den unge komiker spottet på julegavejagt i Kims luksuriøse, specialdesignede Rolls-Royce med orange læderinteriør. Her købte han angiveligt også nogle dyre smykker, men om de blev pakket ind og givet til Kardashian-flirten, melder historien ikke noget om.

Eksmanden som nabo

Alt imens Kim og Pete nyder nogle fridage under solen, så er ”Skims”-grundlæggerens eksmand, rapperen Kanye ”Ye” West også godt i gang med at date igen, lyder rygterne.

For nylig blev han spottet sammen med skuespillerinden Julia Fox – kendt fra Adam Sandler-hittet ”Uncut Gems” fra 2019.

Samtidig er han rykket tættere på sin ekskone og deres fælles børn, North, Chicago, Psalm og Saint, og har købt sig en dejlig bolig lige overfor Kardashians kæmpevilla i Hidden Hills, Californien.

28-årige Pete Davidson har efterhånden fået ry som lidt af en Hollywood-hjerteknuser. Læs mere om kendis-ungkarlens imponerende dating-CV af kendte kvinder her:

Sponsoreret indhold