Første kig: Alicia Vikander i ny HBO Max-serie "Irma Vep"
Hun har spillet over for Mads Mikkelsen i "En kongelig affære", over for Eddie Redmayne i den Oscarvindende film "The Danish Girl", og hun har bekæmpet skurke i rollen som Lara Croft i "Tomb Raider".
Nu er den 33-årige Alicia Vikander snart klar til at indtage rollen som den amerikanske filmstjerne Mira, der kæmper med både kærligheden og karrieren.
Hun kommer derfor til Frankrig for at spille rollen som Irma Vep i en genindspilning af den franske stumfilsklassiker "Les Vampires".
Artiklen fortsætter efter billedet...
Langsomt begynder forskellene mellem Mira og den karakter, hun spiller, at forsvinde, og resultatet er en krimi-thriller, der leger med grænserne mellem fiktion og virkelighed.
Serien, der består af i alt otte afsnit, er både skabt, skrevet og instrueret af Olivier Assayas og er baseret på hans ikoniske film "Irma Vep" fra 1996.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Den svenske Vikander kan desuden også kalde sig executive producer på serien i selskab med Olivier Assayas og Sylvie Barthet.
Medvirkende inkluderer Alicia Vikander som Mira, Vincent Macaigne som René Vidal, Jeanne Balibar som Zoe, Devon Ross som Regina, Lars Eidinger som Gottfried, Vincent Lacoste som Edmond Lagrange, Nora Hamzawi som Carla, Adria Arjona som Laurie, Carrie Brownstein som Zelda, Tom Sturridge som Eamonn, Byron Bowers som Herman, Fala Chen som Cynthia Keng, Hippolyte Girardot som Robert Danjou, Alex Descas som Gregory Desormeaux og Antoine Reinartz som Jeremie.
"Irma Vep" har premiere på HBO Max den 7. juni.