Forlovet med Playboy-model? Chloë Grace Moretz og kæresten har matchende ringe
LÆS OGSÅ: Nu kommenterer Chloë bruddet fra Brooklyn Beckham
Det er jo nok ikke veninderinge, som kæresteparret Chloë Grace Moretz og Kate Harrison viser frem i Disneyland. Men er skuespillerinden og Playboy-modellen blevet forlovet?
Det spekuleres der i, efter de to er blevet set – og fotograferet med – ens guldringe på venstre hånd.
Parret blev først kædet romantisk sammen tilbage i 2018, godt et halvt år efter Chloë Grace Moretz brød med kendissøn Brooklyn Beckham. Det skete, da hun og Kate Harrison blev spottet midt i et kys foran den celebre restaurant Nobu i Malibu.
Det var dog først sidste år, de to stod frem og bekræftede kærligheden til offentligheden, da Kate Harrison delte et foto af de to på valentinsdag.
Nu ser det dog ud til, at kendisparret har taget næste skridt og iført sig matchende (forlovelses?)ringe.
Ringene er tilsyneladende i guld og begge med sten, der kunne være diamanter. Og så sidder de for begge parters vedkommende på venstre ringfinger, som i USA er den finger, der er reserveret til romantiske ringe som vielses- og forlovelsesringe.
Se dem på billederne fra Daily Mail her: