Fornemt besøg: Joe Jonas besøger København
LÆS OGSÅ: Joe Jonas og Sophie Turner indgår midlertidig aftale om børnene
Der er ekstra stjernedrys over København i disse dage.
Den amerikanske popørn Joe Jonas besøger nemlig den danske hovedstad.
Det afslører den 34-årige stjerne i en video på sin Instagram-story.
Her vil skarpe københavnere nemlig kunne spotte, at han torsdag har været forbi den populære Vesterbro-café Orsa, der er lokaliseret på Vesterbrogade.
Joe Jonas rejser angiveligt sammen med sin svoger Mike Deleasa, der er gift med Danielle Jonas.
Deleasa har nemlig ligledes delt billeder fra København, og her kan man se, at de udover Vesterbro har besøgt Kastellet, Indre By og fredag morgen Kødbyen.
Joe Jonas er en del af bandet Jonas Brothers, som består af ham og brødrene Nick og Kevin Jonas.
Den 34-årige stjerne har desuden medvirket i flere Disney-hit heriblandt "Camp Rock", "Hannah Montana" og realityserien "Jonas Brothers: Living the Dream".
Dramatisk skilsmisse
I sensommeren trak Joe Jonas da også en del overskifter, da det kom frem, at kærligheden mellem ham og skuespillerinden Sophie Turner var brast.
Skilsmissen mellem stjerneparret foregik nemlig ikke uden dramatik, da der både var beskyldninger om alt fra druk og ikke mindst kidnapning af parrets børn.
27-årige Sophie Turner sagsøgte blandt andet Joe Jonas for at holde børnene i New York, da hun hævede, at de burde have været hos hende i London.
Du kan læse meget mere om den sag HER.