Kendte15. december 2024

”Forræder”-stjerne Anthon Hjejle afslører stor beslutning

Skuespiller Anton Hjejle og kæresten Olau Stavnem drømmer ikke om at få børn, men glæder sig til at blive hundeforældre
Anton Hjejle med kæresten Olau samt sin nevø Harald.
Anton Hjejle med kæresten Olau samt sin nevø Harald.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Anton Hjejle afslører sine karakterer: - Jeg kan føle mig virkelig dum

Søndag morgen er stjerneskuespiller Anton Hjejle, der også er kendt fra TV2’s ”Forræder”, til biografpremiere på familiefilmen ”Paddington i Peru” på Fisketorvet i København.

Her har han selskab af sin kæreste Olau Stavnem og Antons nevø Harald på fem år er med i biffen for at se eventyrfilmen.

- Han har glædet sig, men vi har nok glædet os mest. Det er så hyggeligt. Min nevø og mine to niecer er mine guldklumper, siger Anton Hjejle og smiler, da SE og HØR møder ham før filmen begynder.

Anton og kæresten Olau drømmer dog ikke om at få deres egne børn, men parret har planer om at udvide familien med en pelset ven med fire poter.

- Jeg tror ikke, det bliver til børn for mig og Olau. Men vi taler om at få en hund, og har her de seneste par dage passet en hund for at mærke, hvordan det er. Og det skal vi hundrede procent have, siger Anton til SE og HØR.

Han og Olau har allerede styr på, hvilken slags hund, de gerne vil have.

- Vi har snakket om en japansk race, som hedder en Shiba Inu, fordi den er lidt reserveret og har lidt katte-mentalitet. Olau er vokset op med katte, så jeg tror det er meget godt. En hund, der godt kan lide at være alene. Det tror jeg er meget godt, når man er nogle travle mennesker, siger Anton.

Den 32-årige skuespiller har da også masser at se til. Han går lige nu til prøver på en forestilling på Betty Nansen Teatret, og til sommer medvirker han i Det Kgl. Teaters kæmpestore udendørs forestilling i Ulvedalene.

Premiere på Paddington i Peru

Sponsoreret indhold