Kendte13 timer siden

Forsidefruen Karina von d'Ahé blander sig i Sisse Sejr-sag: Vi har alle dummet os

Forsidefruen Karina von d'Ahé blander sig nu i sagen om Sisse Sejr-Nørgaard, der er sigtet for stalking og for identitetstyveri
Forsidefruen Karina von d'Ahé blander sig nu i sagen om Sisse Sejr-Nørgaard, der er sigtet for stalking og for identitetstyveri
Forsidefruen Karina von d'Ahé blander sig nu i sagen om Sisse Sejr-Nørgaard, der er sigtet for stalking og for identitetstyveri.
 Foto: GREGERS OVERVAD

Det har ikke ligefrem været støttende og hjertevarme ord, der er væltet ind over Sisse Sejr-Nørgaard, siden det kom frem, at den kendte radiovært er blevet sigtet for både stalking og identitetstyveri.

Nu får hun dog en form for støtte fra en anden kendis – nemlig Karina von d'Ahé.

instagram raser forsidefruen nemlig nu over alle dem, der bruger Sisse Sejr-sagen til at højne sig selv.

- De sidste par dage har jeg set nogle debatter med det, der sker omkring Sisse og Esben Bjerre, og Sisse, der er gået balalajka.

- Jeg kender ikke alle detaljer, men noget jeg kan se og noget jeg synes er ekstremt ubehageligt er, hvordan vi alle skal sidde og gnide os i hænderne over andres fejl, lyder det fra Karina von d'Ahé.

Sisse Sejr-Nørgaard sidste sommer krænkede sin ægtemand Esben Bjerres veninde ved at indtaste venindens personoplysninger i 81 formularer.
Sisse Sejr-Nørgaard krænkede sidste sommer sin ægtemand Esben Bjerres veninde ved blandt andet at indtaste venindens personoplysninger i 81 formularer.
 Foto: Dan Mariegaard

Hun bryder sig med egne ord ikke om, at ”vi alle sidder og tror, vi er så skide kloge og skide rigtige”, for ifølge Karina von d'Ahé kan vi alle ende med at dumme os, når det kommer til kærlighed:

- Jeg tror, vi alle har dummet os, når det kommer til kærlighed, og alle har prøvet at gå balalajka og gøre nogle ting. Jeg har masser bag mig, hvor jeg har tænkt ”wauw hvad skete der der?”, siger hun i sin instagram-video.

Og netop knas med kærligheden var også årsagen til, at Sisse Sejr-Nørgaard sidste sommer krænkede sin ægtemand Esben Bjerres veninde ved at indtaste venindens personoplysninger i 81 formularer.

Det fortalte tv-værten selv tidligere på ugen:

- I sommer befandt vi os som par midt i en uoverskuelig krise. Vores ægteskabs fundament var porøst, jeg var knust samtidigt med, at jeg oplevede alvorlig sygdom i min allernærmeste familie. Og så reagerede jeg helt åndssvagt, skrev Sisse Sejr-Nørgaard mandag på sin instagram-profil.

Tv- og radioværten er også sigtet for at have stalket kvinden ved, at hun har tilmeldt hende alverdens forskellige virksomheder. I ugevis blev kvinden kimet ned af alt fra rottefængeren i Københavns Kommune til psykologer, der ville have hende i behandling.

Hurtigt kom politiet på sporet af Sisse Sejr-Nørgaard. Efterforskerne hos politiet har kunne følge de spor, som radio- og tv-kendissen efterlod sig på nettet, når hun tilmeldte offeret på forskellige sider.

Sponsoreret indhold