Forskere slår fast: Så lang er den gennemsnitlige penis
De fleste fyre har på ét eller højst sandsynlig flere tidspunkter haft linealen fremme for at måle indholdet i deres boxershorts - og spurgt sig selv: ER min penis for lang? For kort? For tyk? For tynd?
Og tidligere på året gav et stort studie så endeligt svar på, præcis hvor lang "en normal" penis er.
Det skriver videnskab.dk.
Forskere fra Kings College i London havde undersøgt længden på intet mindre end 15.000 mænds "rumsterstange" - mænd i alle aldre og fra hele verden. Og resultatet kommer her (… så nu er det frem med linealen, drenge).
Den gennemsnitlige, slappe penis er 9,16 centimeter lang og 9,31 centimer i omkreds.
Den gennemsnitlige erigerede penis er 13,12 centimeter lang og 11,66 centimeter i omkreds.
LÆS OGSÅ: Her forklarer børn deres forældre om sex
Graf over den gennemsnitlige længde. Den nederste linje viser længden på en slap penis, mens den øverste stiplede linje repræsenterer slappe, men udstrakte penisser. Den hele linje viser erigerede penisser. Gennemsnitslængden i slap tilstand er 9,16 centimeter, mens en typisk stiv penis er 13,12 centimeter lang (Illustration: David Veale)
Diagrammet viser tykkelsen på penisser i slap tilstand (nederst) og i stiv tilstand øverst). En gennemsnitlig stiv penis har en omkreds på 11,66 centimeter. (Illustration: David Veale)
LÆS OGSÅ: Sover du nok? Din alder bestemmer dit behov
Ifølge de britiske forskere fra Kings College i London var det under tre procent (helt præcist 2.28 procent), der havde "en unormal lille penis".
Resultaterne i det store studie var kommet frem ved, at forskerne havde gennemanalyseret 17 andre studier, der i alt havde målt og undersøgt 15.000 penisser.
Forskerne havde tilmed undersøgt, om de "gængske regler" om skostørrelse og penisstørrelse holder stik.
Og dette var konklusionen: Man kan IKKE regne med fødderne. Du kan med andre ord ikke se på fødderne, om indholdet i underbuksen er lang eller kort.
LÆS OGSÅ: Trick går verden rundt: Får dig til at falde i søvn på et øjeblik
Ifølge undersøgelsen er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem størrelse og race. Dog har de fleste penisser, der har medvirket i undersøgelsen, siddet på en hvid person.
Omend er der en vis usikkerhed forbundet med det store studie. For det er jo velkendt, at mænds 'stådrenge' har det med at blive påvirket, alt efter om det er koldt eller varmt. Og så er det også usikkert, præcis hvor meget 'den lille udstrakte fyr' blev strukket ud under målingen.
- Her må der mere forskning til, konkluderer en af forskerne, David Veale, ifølge videnskab.dk.