Kendte20. april 2022

Forsøgte at holde det hemmeligt: Filmstjerne skal giftes

Skuespilleren Ewan McGregor skal giftes på fredag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega538234_013.jpg
 Foto: MEGA

Når man er en kæmpe filmstjerne, så er det meget svært at holde store begivenheder hemmelige.

Det må også "Star Wars"-skuespilleren Ewan McGregor og "Fargo"-skuespillerinden Mary Elizabeth Winstead sande.

De to har forsøgt at holde deres kommende bryllup hemmeligt for offentligheden, men nu er nyheden sivet ud kort før den store dag.

I hvert mener Page Six at vide, at de to stjerner skal giftes fredag.

Det amerikanske medie har talt med en anonym kilde tæt på parret, der bekræfter det forestående bryllup.

- De er mere forelskede end nogensinde, og det har kun forstærket deres forhold, at de fik deres første barn sammen sidste år, udtaler kilden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega766204_001.jpg

Sådan så det ud, da Ewan McGregor og Mary Elizabeth Winstead blev fanget i en hed omfavnelse, før de havde bekræftet deres forhold til hinanden. Foto: MEGA

51-årige Ewan McGregor og 37-årige Mary Elizabeth Winstead mødte hinanden tilbage i slutningen af 2016 under optagelserne til tv-serien "Fargo".

På daværende tidspunkt var de begge gift, men allerede i april 2017 annoncerede Mary Elizabeth Winstead, at hun skulle skilles fra sin daværende ægtemand gennem syv år, Riley Stearns.

Få måneder senere annoncerede Ewan McGregor, at han var blevet separeret fra sin hustru gennem mere end to årtier, Eve Mavrakis, og i oktober blev han så spottet af paparazzi-fotografer, mens han kyssede Mary Elizabeth Winstead på en restaurant.

Parret flyttede sammen i 2019 og fik deres første barn sammen, sønnen Laurie, i juni 2020.

Ewan McGregor har i forvejen fire børn i alderen 11 til 26 år med ekskonen, Eve Mavrakis.

Sponsoreret indhold