Mirakel! Forsvandt på vandretur - nu er han fundet i live efter...
Australske Andrew Gaskell begav sig tidligere på året ud på en rejse, han troede ville blive hans livs bedste.
Hans mål var at ”finde sig selv” og finde ud af, hvad han ”ville med livet”.
I stedet endte han med at kæmpe en næsten umenneskelig kamp for at overleve.
For under en vandretur i en malaysisk nationalpark fór den 25-årige fyr fra Hobart, Tasmanien, vild – og der skulle gå hele to uger, før at han blev fundet – stærkt afkræftet og dækket af igler, men på mirakuløs vis i live efter nærmest ikke at have indtaget vådt eller tørt i 14 dage.
Det skriver ABC News.
Forsvandt på vandretur 3 år tidligere: Dagbog afslører nye detaljer
Andrew Gaskell var ved bevidsthed, men dækket af igler på benene, da han blev fundet tirsdag.
Andrew Gaskell blev fundet afkræftet, men i live tirsdag omkring klokken 12.30 af et redningshold, der de sidste uger har ledt med lys og lygte efter den australske fyr i Mulu National Park i Malaysia.
Da redningsholdet fandt den australske fyr, var han afkræftet, og hans ben var dækket af igler. Han var dog ved bevidsthed og kunne kommunikere med sine redningsfolk, der fik ham bragt til behandling på hospitalet.
Andrew Gaskell har fortalt, at han overlevede ved at spise bregner, han fandt på jorden. Han har også fortalt, at han følte, han blev ”mere og mere afkræftet”, og at han frygtede, at han ”ikke ville overleve”.
Andrew Gaskell begav sig ud på vandreturen 18. oktober, og siden hørte hverken venner eller familie fra ham. Han havde fortalt, at han ville vandre i nationalparken – der er kendt for at have meget dårlig mobildækning – i en uges tid.
Løb mod den visse død, men overlevede: - Jeg reddede kun én den dag
Thorbjørn overlevede 17 timer i vandet
Mulu National Park i Malaysia dækker over 500 km2 og kendt for at have nogle af verdens største grotter. Foto: All Over
Da familien ikke havde hørt fra ham efter en uge, efterlyste de ham til de malaysiske myndigheder – og et større redningshold begyndte den nærmest umulige opgave at finde backpackeren i nationalparken, der dækker over 500 km2 og som er kendt for talrige grotter og stejle klippeformationer.
Tirsdag middag kunne redningsmandskabet dog meddele, at de havde fundet Andrew Gaskell i en forladt lejr i nationalparken.
Hans mor, Elizabeth, har overfor det australske medie bekræftet, at hendes søn er blevet fundet i live. Hun fortæller, at hele familien er ”meget taknemmelige” overfor alle, der har hjulpet i eftersøgningen.
- Og så takker vi også Gud for, at han er fundet i live, tilføjer moderen.
Historien om Andrew Gaskell endte heldigvis lykkeligt, men det er desværre ikke altid tilfældet, når turister farer vildt i ufremkommelige områder.
Én af de mest tragiske - og ikke mindst mystiske - historier er dén om hollandske Kris Kremer og Lisanne Froon.
Kris og Lisanne (indsat billede) forsvandt under en vandretur - otte dage senere blev der taget en række mystiske billeder på deres kamera.
De to unge kvinder i 20'erne forsvandt i 2014 under en vandretur i Panama. Ligdele af pigerne blev fundet flere måneder senere sammen med pigernes kamera, der indeholdt over 100 skræmmende billder - taget otte dage efter, at pigerne forsvandt. Læs hele den mystiske og forfærdelige historie her.