
Fortsætter kendiskrigen? Det synes Kim Kardashian egentlig om svinernummeret “thanK you aIMee” fra Taylor Swift

LÆS OGSÅ: Fans overbeviste: “thanK you aIMee” handler om Taylor Swifts fejde med Kim Kardashian
Flere ekskærester får en tur på Taylor Swifts nye album, men på det opsigtsvækkende nummer "thanK you aIMee" går det ifølge fans ud over realitydronningen Kim Kardashian.
Det er dog ikke noget, som den 43-årige "The Kardashians"-stjerne er synderligt påvirket af, hvis man skal tro kilder tæt på Kardashian-familien.
- Hun er ovre det og synes, at Taylor burde komme videre, siger en kilde til People.
Kim Kardashian forstår angiveligt ikke, hvorfor Swift bliver ved.
- Det er bogstaveligt talt flere år siden.

Til Entertaintment Tonight siger en anden kilde, at "Kim respekterer Taylor som kunstner, men har ikke noget stærkt behov for at rette op på noget lige nu."
- Hun har lagt det bag sig.
Bøffen mellem Taylor Swift og Kim Kardashian går langt tilbage. Faktisk startede det hele dengang, Kanye West besluttede sig for at indtage scenen til MTV Video Music Awards i 2009 for at understrege, hvor meget han mente, at Beyoncé burde have vundet prisen for Årets Video i stedet for Taylor Swift.

Det resulterede i massiv had mod den garvede ordsmed, der endte med at udsende en officiel undskyldning til Taylor Swift - lige indtil han opdagede, at Swift havde skrevet sangen "Innocent" om ham.

Det fik Kanye til at trække sine pæne ord tilbage, hvilket han fortsætte med at gøre i flere interviews i årevis.
Det lod dog til at stridsøksen blev begravet, da Taylor Swift i 2015 tildelte Kanye West årets ærepris til MTV Video Music Awards, Kanye sendte blomster til Taylor, og det hele gik lige så godt.

Men så udkom Kanye-nummeret "Famous", hvor han rapper de kontroversielle linjer "I feel like me and Taylor might still have sex // why? I made that bitch famous".
Det forholdt sig bare lige sådan, at Kanye - ifølge Taylor - aldrig havde informeret Taylor om, at nummeret med lige netop de ord var på vej.
Og det er så her, at Kim Kardashian, der dengang var gift med Kanye, kommer ind i billedet.

"The Kardashians"-stjernen valgte nemlig at offentliggøre en optagelse af en samtale mellem Kanye West og Taylor Swift, som skulle være et bevis på, at Taylor Swift ikke fortalte sandheden.

Det store drama resulterede i, at Taylor blev mødt af så massiv hate fra internettet, at hun besluttede sig for at forsvinde i et helt år.
