Kendte12. juni 2024

Françoise Hardy er død: Blev 80 år

Den franske sangerinde er gået bort efter længere tids sygdom
Françoise Hardy
Françoise Hardy blev 80 år.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sofie raser efter Peter-kys: Svær og ærgerlig situation

Den franske sangerinde Françoise Hardy er gået bort i en alder af 80 år.

Det sker efter længere tids sygdom.

Det bekræfter hendes søn Thomas DuTronc i et opslag på Instagram.

– Mor er væk, skriver han efterfulgt af en masse hjerteemojis.

Françoise Hardy fik sit store gennembrud i 60'erne, hvor hun imponerede med sine melankolske ballader.

Siden er hun blevet set som en af Frankrigs største stemmer og modeikon.

I 2004 fik sangerinden dog konstateret lymfekræft, og hun måtte derfor gennem et væld af strålebehandlinger.

Françoise Hardy nåede gennem sin karriere at udgive mere end 30 albums, ligesom hun deltog i flere tv-programmer.

Sponsoreret indhold