Freddie Mercury blev kun 45 år: Afslørede hemmelig sygdom 24 timer før sin død

Denne artikel blev første gang bragt i 2019 og bringes nu igen i anledning af, at det i dag er 33 år siden, at Freddie Mercury døde.

Det var kun de allernærmeste, der vidste, hvor slemt det stod til med Queens ukronede konge:

At næsten hele hans ene fod var blevet amputeret, at hans syn var begyndt at svigte, og at han ikke længere kunne gå rundt uden hjælpemidler i sit 170 millioner kroner dyre palæ i hjertet af London.

Først 24 timer før sin alt for tidlige død bekendtgjorde Queen-frontmanden Freddie Mercury for hele verden, at døden var ved at indhente ham.

I en kortfattet pressemeddelelse udformet i samarbejde med hans mangeårige manager Jim Beach skrev Freddie Mercury:

- Som følge af de mange spekulationer i pressen ønsker jeg hermed at bekræfte, at jeg er HIV-positiv, og at jeg har AIDS. Jeg har fundet det rigtigt at holde dette privat for at beskytte privatlivet for de mennesker, der er tæt på mig. Men nu er er tiden til kommet til, at mine fans og venner verden over får sandheden at vide, og jeg håber, at alle vil stå sammen med mig og mine læger, og de der lider rundt omkring i verden i kampen mod denne frygtelige sygdom. Mit privatliv har altid været vigtigt for mig, og jeg er kendt for mine manglende interview. Venligst forstå at denne politik vil fortsætte.

Dagen efter, den 24. november 1991, sov Freddie Mercury ind blot 45 år gammel.

Med dødsfaldet mistede verden en af sine helt store.

Få frontmænd formåede at have evnen til at fastholde tusindvis af mennesker i et så massivt jerngreb som Freddie Mercury. Den energiske og gudsbenåede sanger kunne uden problemer have 300.000 koncertgæster i sin hule hånd og samtidigt levere en sangstemme som få.

Det gjorde han endda to dage i træk under Rock In Rio i januar 1985, hvor over 300.000 koncertgæster ad to omgange stimlede sammen for at synge med på hits som ”We Will Rock You”, ”Don’t Stop Me Know”, ”Somebody To Love” og ikke mindst ”Bohemian Rhapsody”, der også er titlen på et filmisk portræt af verdens måske mest sagnomspundne og ikoniske forsanger.

Filmen fortæller historien om Farrokh Bulsara, der som 17-årig flyttede fra Mumbai til 22 Gladstone Avenue i Middlesex, England med sine forældre og søster.

Filmen fortæller, hvordan den unge fyr med det eksotiske udseende og den excentriske personlighed sluttede sig til det lokale band Smile og ændrede bandets navn til Queen og sit eget navn til Freddie Mercury.

Og derfra indtog de hurtigt verdens største scener med deres eksperimenterende rock.

Har man set filmen, har man også set slutningen: Bandets 20 minutter lange optræden ved Live Aid-koncerten i 1985. Optagelserne fra koncerten taler for sig selv:

Freddie Mercury stjal showet på Wembley Stadium over ikoner som både Bowie, U2, Elton John og The Who.

I filmen fik vi historien om, hvordan Freddie Mercury forinden havde forladt bandet i et selvisk og egoistisk forsøg på at sælge soloplader. I virkeligheden var bandet aldrig i opløsning.

Efter de mange hektiske år på evig turné med stadionkoncerter over hele verden var bandet blevet enige om at tage en velfortjent pause inden Live Aid.

Queen var aldrig blevet Queen, hvis det ikke havde været for den flamboyante frontmand med den store stemme, der rakte over hele fire oktaver – måske som følge af de fire ekstra tænder, han rigtig nok havde i overmunden.

Hans store stemme sikrede ham ikke kun en evig plads i musik- og historiebøgerne. Freddie Mercury fik posthumt opkaldt en asteroide efter sig 5. september 2016 i anledning af, at han kunne være fyldt 70: ”Asteroid 17471 Freddiemercury” suser nu rundt i Mælkevejen.

Freddie Mercury var excentrisk, energisk og vild på scenen. Privat var han en anden – og så alligevel ikke.

Freddie Mercury var sky og fåmælt over for pressen og gav sjældent – hvis ikke aldrig – interview med pressen.

- Der er mange, der bliver skuffede, når de møder mig i det virkelige liv, for de forventer, at jeg er, som jeg er på scenen, men det er jeg altså ikke, udtalte Freddie Mercury i et af sine sjældne udtalelser til pressen.

Følte han sig tryg i et selskab, ville han dog gerne føre sig frem som på scenen.

Han holdt gigantiske fester for sine venner og folk i musikbranchen.

En af de mest legendariske var hans 39-års fødselsdag, der blev holdt i München i 1985.

Temaet var Black & White, og Freddie Mercury bad gæsterne om at møde op klædt ud som deres største idol.

Freddie Mercury kom som sig selv.

Der var trolde, transvestitter, dværge og transseksuelle til festen, og kameraerne filmede vanviddet. Flere af scenerne fra hans vilde fest blev brugt i musikvideoen til Queen-hittet ”Living On My Own”.

Teknikeren Trip Khalaf udtalte efterfølgende:

- Jeg ryger lige fluks i helvede for nogle af de ting, der skete til den fest!

Freddie Mercurys seksualitet var genstand for stor mystik, mens bandets succes bragede derudad i 1980’erne. Frontmanden var rigtig nok forlovet med Mary Austin, men flere mente, at han var homoseksuel.

Freddie Mercury råbte aldrig højt om sin seksualitet eller sin trang til mænd, men gjorde på den anden side heller ikke meget for at skjule sin flamboyante side.

Rygterne gik endda på, at han til sine koncerter altid havde et telt ude bagved, hvor han kunne få tilfredsstillet sine seksuelle lyster inden – under – og efter koncerten.

Sikkert og vist er det, at han levede et liv i overhalingsbanen i 1980’erne, inden han fandt sammen med Jim Hutton, som han levede et monogamt liv med frem til sin død.

I filmen "Bohemian Rhapsody" fra 2018 påstås det, at Freddie Mercury mødte Jim Hutton på et hotelværelse, hvor Jim arbejdede som hotelportier. I virkeligheden var Jim Hutton frisør, og parret mødte og forelskede sig i hinanden i London.

Parret var ikke gift, men valgte at bære ringe som et symbol på deres kærlighed til hinanden.

Jim Hutton veg ikke fra Freddie Mercurys side, da han lå svækket og døden nær af AIDS i november 1991.

Trods deres store kærlighed lagde Freddie Mercury dog aldrig skjul på, at der var en helt særlig kvinde i hans liv: Mary Austin.

I sine unge dage var han forlovet med hende, og frem til sin død var hun stadig en af de – hvis ikke den – vigtigske person i hans liv.

Han udtalte engang:

- Alle mine elskere har spurgt mig, hvorfor de ikke kunne erstatte Mary, men det er simpelthen umuligt. Den eneste ven, jeg har, er Mary, og jeg vil ikke have nogen anden. For mig var hun en kone. Vi tror på hinanden. Det er nok for mig. Jeg kunne ikke forelske mig i en mand, som jeg gjorde det med Mary.

Det var da også Mary, der over telefonen overbragte Freddie Mercurys forældre og søster nyheden om, at han var død.

Forinden havde han kæmpet til det sidste med sin musik trods et helbred, der kun gik én vej.

Pressen og fans over hele verden var begyndt på at tvivle, når bandet stadig hårdnakket påstod, at den engang så energiske frontmand ikke fejlede noget: Freddie Mercury måtte være dødeligt syg.

Rygterne fik særlig næring, efter at bandet udgav det, der skulle være den sidste musikvideo fra Queen.

I maj 1991 – altså omkring et halvt år før sin død – tonede en afpillet og afkræftet Freddie Mercury frem i musikvideoen ”These Are The Days Of Our Lives”.

Mange mener i dag, at sangen var Freddie Mercurys farvel til de mange fans.

I sangen synger han blandt andet:

”Those are the days of our lives

The bad things in life were so few

Those days are all gone now but one thing is true

When I look and I find I still love you”

Den 27. november 1991 blev Freddie Mercury bisat. 35 af hans tætteste familiemedlemmer og venner deltog i ceremonien i West London Crematorium, deriblandt Elton John.

Hans kiste blev båret ind i kapellet til tonerne af ”Take My Hand, Precious Lord”/”You’ve Got A Friend”.

Efter ønske fra Freddie Mercury selv fik Mary Austin efterfølgende urnen med hans aske.

Mary Austin har aldrig røbet, hvor hun sidenhen strøede asken.