Kendte14. januar 2025

Frederik Bagger kysser med Mathilde Gøhler: Deler damer med Remee

Glasdesigner Frederik Bagger og popsmeden Remee deler tydeligvis smag i kvinder. Mathilde Gøhler er således ikke den første fælles scoring
Det er ikke første gang, Frederik Bagger og Remee scorer hinandens ekskærester. 
Det er ikke første gang, Frederik Bagger og Remee scorer hinandens ekskærester.
 Foto: Aller Media

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde er fortid: Her er hele deres kærlighedshistorie

Verden er lille og kendisdanmark endnu mindre.

De danske kendisser dater på kryds og tværs, og d’herrer Frederik Bagger og Remee har mere end en gang scoret hinandens ekskærester.

I aftes bekræftede Mathilde Gøhler således forholdet til Frederik Bagger over for Ekstra Bladet.

Influenceren og glaskongen har kendt hinanden i 11-12 år, men i efteråret opstod rosenrød romantik, fortæller hun til avisen.

- Jeg er meget glad sammen med ham, fortæller hun.

Mathilde har som bekendt en fortid med Remee. De to faldt pladask for hinanden i sommeren 2014. Siden fik de døtrene Kenya og Lelou, inden de i sommeren 2022 gik fra hinanden efter otte år som par.

Og nu er hun altså sammen med Frederik Bagger.

Michala Kjær og kæreste Frederik Bagger i Tivoli - Familie - Dato: 16.12.2008 - Foto: Birger Storm -
Michala Kjær var kæreste med Frederik Bagger i to et halvt år.
 Foto: Aller Media

For 15 år siden var det Remee, som gaflede Frederiks eks.

I to et halvt år dannede glasdesigneren par med milliardærarvingen Michala Kjær ind til de i begyndelsen af 2009 gik fra hinanden.

Åbning af den nye 42 Raw-restaurant på Havnefronten i Hellerup. -
Michala Kjær og Remee var kærester i en kort periode.
 Foto: Aller Media

Blot et halvt år senere bekræftede hun forholdet til den daværende ”X Factor”-dommer. Romancen varede blot et halvt år, før Danmarks dengang hotteste par atter gik hvert til sit.

Michala og Mathilde er ikke Frederiks eneste kendisscoringer.

I sommeren 2014 dannede han kortvarigt par med Danmarks popdronning Medina.

Kendisser til Roskilde Festival torsdag den 3. juli 2014, hvor blandt andre Rolling Stones optrådte på Orange scene. Medina med kæreste Frederik Bagger.
Medina og Frederik nød en sommer sammen. Udover en tur på Roskilde Festival var parret også ude at rejse.
 Foto: Aller Media

Royale forbindelser

To år efter det kuldsejlede forhold til popdronningen begyndte glaskongen at flette fingre med taskedesigneren Julie Schulin – heller ikke en frøken hvem-som-helst.

Hun har tidligere dannet par med en af Danmarks mest succesfulde springryttere Thomas Velin.

Sammen deltog hun og Velin ofte i royale fester og skabte det eksklusive taskemærke Quidam som kronprinsesse Mary har hængende på armen.

Kronprinsesse Mary fejre sin 40-års fødselsdag ved en privat fest på Amalienborg Slot. - Dato: 04.02.2012 - Foto: Hanne Juul
Her ses Thomas Velin og Julie Schulin ankomme til Amalienborg, hvor daværende kronprinsesse Mary fejrede sin 40-års fødselsdag ved en privat fest.
 Foto: Aller Media

I 2023 gik Julie og Frederik fra hinanden efter syv år og to børn sammen.

Kendiskærestejunglen stopper ikke her.

For Schulin faldt i foråret 2023 for Henrik Lind. Og hvis man følger godt med i sladderspalterne, klinger det navn givetvis bekendt.

Henrik Lind er ikke bare Aarhus’ næstrigeste person, han har også været kæreste med Caroline Fleming.

Kort tid før milliardæren faldt for Schulin, gik han og Caroline fra hinanden efter to år sammen.

Der var åbenlyst et bedre match derude til både Henrik Lind og Caroline Fleming, der begge fandt true love efter deres brud.
Der var åbenlyst et bedre match derude til både Henrik Lind og Caroline Fleming, der begge fandt true love efter deres brud.
 Foto: DAN MARIEGAARD

I sommer afslørede parret, at Henrik havde været på knæ, og Julie sagde ”ja”.

Caroline Fleming er også forlængst videre og danner nu par med dr. Kølle. Han har fikset Janni Rees bagdel, men det er en helt anden historie.

Sponsoreret indhold