Kendte3 timer siden

Frederik Cilius afslører: Dronning Mary grinede højlydt

Kong Frederik og dronning Mary overværede premieren på Ludvig Holbergs "Jeppe på Bjerget", og hovedrolleindehaveren er ikke i tvivl om, at parret nød forestillingen
Frederik Cilius kunne både se og høre, at kongeparret nød premieren på "Jeppe på Bjerget", hvor han har den altoverskyggende hovedrolle. 
Frederik Cilius kunne både se og høre, at kongeparret nød premieren på "Jeppe på Bjerget", hvor han har den altoverskyggende hovedrolle.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Deler privat billede: Kongeparret overværede premieren på ”Jeppe på Bjerget”

Forestillingen er for længst udsolgt og er blevet hyldet af både anmeldere og gæster. Og meget tyder også på, at kong Frederik og dronning Mary var ovenud begejstrede, da de forrige onsdag overværede premieren på Ludvig Holbergs "Jeppe på Bjerget".

I hvert fald kan forestillingens altoverskyggende hovedperson – 38-årige Frederik Cilius – nu berette, at kongeparret morede sig gevaldigt over den tragikomiske klassiker:

- De havde en god aften. Jeg kastede stjålne blikke derop for at se, om de morede sig, og det gjorde de. Og jeg kunne også høre dronningen grine. Det var rart, sagde en glad Frederik Cilius, da SE og HØR lørdag aften mødte ham til Robert-festen i København.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-25/image00002.jpeg
56-årige kong Frederik og 52-årige dronning Mary nød forestillingen fra den smukke Kongeloge.
 Foto: Kongehuset

Kongeparret overværede forestillingen fra den såkaldte Kongeloge, som er placeret ganske tæt på scenen. Dét er ifølge Frederik Cilius også det mest positive, man kan sige om kongeparrets pladser.

- De har jo de dårligste pladser i huset. De ser jo det hele fra siden, forklarer Cilius, der dog kan glæde sig over, at det lettere dårlige udsyn ikke generede kong Frederik eller dronning Mary.

- De sendte en meget sød hilsen til premierefesten via skuespilchefen, hvor de fortalte, at de havde haft en virkelig dejlig aften, og det er jeg da glad for. Det var en rigtig god aften, siger skuespilleren, der lige nu nyder den bølge af succes, der skyller ind over ham:

- Jeg niver mig selv i armen hver aften på scenen, og jeg kan mærke, at det gør ondt, så jeg drømmer ikke.

Sponsoreret indhold