Kendte13. januar 2024

Frederik Haun afslører: Sådan fandt han sammen med Morten Kjeldgaard

”Den store bagedyst”-finalisten Frederik Haun fortæller nu, hvordan forholdet mellem ham og Morten Kjeldgaard begyndte
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard har nærmest været uadskillelige, siden de mødtes første gang. 
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard har nærmest været uadskillelige, siden de mødtes første gang.
 Foto: Mikael Rieck

En smuk dag med smil og matchende outfits dannede rammerne for deres store dag.

Tilbage i maj svarede de begge ja til hinanden.

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard blev gift ved Sonnerupgaard Gods, og flere kendte var med til fest.

Kærlighedfest og kendisgæster: Se alle billederne fra Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns bryllup

Men hvordan endte de egentlig som ægtepar?

Det har en bruger på Instagram spurgt Frederik Haun om, da han åbnede en Q&A.

Haun valgte at sammenfatte et opslag på sin profil, hvori han giver svar på tiltale.

Og det viser, at Morten Kjeldgaard var den, der tog det første skridt.

Dog uden held.

– Første gang vi havde kontakt med hinanden var her på Instagram for over 7 år siden, hvor Morten skrev en besked til mig, skriver han og fortsætter.

– Jeg havde dog en anden kæreste på det tidspunkt, så det var først et par år efter, at vi begyndte at skrive sammen. Han har selv sagt, at han ventede i alt den tid.

Hvis det var tilfældet, så gav det i den grad pote for Morten Kjeldgaard.

Deres første date fandt sted i Frederiksberg Have tilbage i juni 2018.

Og siden så de sig ikke tilbage.

– Jeg var ærligt helt skudt i ham fra dag ét og husker tydeligt det første møde. Jeg synes, han var utrolig pæn, charmerende, havde et glimt i øjet, var ret kæk og sjov. Jeg blev stormende forelsket, og herfra så vi næsten hinanden hver eneste dag.

Det dufter i den grad af kærlighed ved første blik.

Kærligheden mellem de to er i hvert fald stadig på ingen måde til at tage fejl af.

Sponsoreret indhold