Frederik Haun og Morten Kjeldgaard kunne ikke holde tårerne tilbage: - Det er surrealistisk
Der var nerver på.
Navnlig mellem dagens to hovedpersoner, som til tonerne af Elvis’ udødelige ”Can't help falling in love” gik op ad gulvet i et telt i haven bag det romantiske Sonnerupgaard.
Først Frederik Haun med sin mor, og derefter Morten Kjeldgaard, der også have svært ved at holde tårerne tilbage. Dog var det ”Bagedyst”-finalisten, der var på den sværeste opgave med netop dette.
– Jeg synes faktisk ikke, jeg græd så meget, for jeg prøvede virkelig at holde mig fattet, men da jeg først gik ind med min mor, og musikken spillede, så var det lidt svært. Og da Morten så kom ind med sin mor, så gik det helt galt, fortæller en stolt og glad Haun, da SE og HØR møder ham på gårdspladsen efter vielsen.
– Der var nerver på op til ceremonien, for nu har vi jo planlagt i lang tid, men heldigvis har vi vejret med os og solskinnet kom, lød det fra det lykkelige par:
– Også lidt surrealistisk. Pludselig kunne man mærke, at nu er det nu. Og nu har man bare brugt så lang tid på at arrangere og forestillet sig, hvordan det ville være. Så var man der bare lige pludselig. Og det var bare helt magisk.
Selvom de to ikke umiddelbart havde et forhold til stedet, som de nu for evigt vil have et forhold til, i forvejen, så var der en helt særlig ting, der var vigtig for dem:
– Vi kendte slet ikke Sonnerupgaard Gods, før vi fik det anbefalet af andre. Men for os var det vigtigt, at vores gæster havde mulighed for at overnatte. Mere eller mindre alle har overnatning her, så vi kan bare holde en kæmpe fest, og der er ingen, der skal slås om, hvem der skal køre hjem, fortalte parret til SE og HØR.
Den helt store dag markerer nu, at de er ægtefolk fremfor kærester og forlovede, men parret afslørede, at de beholder deres respektive navne.
– Vi har været lidt frem og tilbage med det, men vores efternavne er lidt en del af vores brands. Så vi kunne ikke lige se, hvordan vi kunne bytte rundt, svarer de, men fortæller dog, at når der kommer småfolk til, så kan de jo få et navn hver.
Se alle billederne af parret og gæsterne her: