Kendte13. september 2024

Fredrik Trudslev afslører: Ramt af kærlighed

Med et glimt i øjet fortæller den rumperystende "Vild med dans"-stjerne nu, at der er "kærlighed" i hans liv
Straksbillede: Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
Dansemusen Fredrik Trudslev er tilbage i "Vild med dans"-studiet, hvor han i den nye sæson skal være backstage-reporter.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Fredrik Trudslev vender tilbage til "Vild med dans": Her er hans rolle

For et år siden vrikkede han sig i “Vild med dans”-finalen oven på 10 suveræne uger i Jenna Bagges hænder.

Dengang var Fredrik Trudslev ganske tavs om de intime detaljer – og det er han stadig, men:

– Jeg har det godt kærligheds-wise. Og har haft det godt længe, siger Fredrik Trudslev med et glimt i øjet og skævt smil, da SE og HØR møder ham forud for dette efterårs sæson af fredagsballet.

Dermed holder den sympatiske influencer fortsat kærestekortene tæt til kroppen, men bekræfter altså, at der er “kærlighed” i hans liv.

Som ny backstagereporter i “Vild med dans” får seerne ligesom i fjor Fredrik ind med aftenkaffen de kommende 10 fredage.

– Det var både mig selv og Mastiff (produktionsselskabet bag VMD, red.), der efter sidste år tænkte: “Var det virkelig det?” – Og så blev vi enige om, at det var det ikke. Og her er jeg tilbage! forklarer sidste sæsons toer i rumperystershowet.

Den rystende rumpe holder han fortsat i fin form, men ikke på sambagulvet.

– Nu er det mest, når jeg står og shaker den i spejlet nede i Fitness.dk. Eller derhjemme, hvis jeg rocker den lidt, røber den 24-årige charmepomfrit.

Om hans kærlige hemmelighed også er vidne til de forbudte moves, fortoner sig i dansesavsmuldet – indtil videre.

SE og HØR lover at trykke Trudslev på den kærlighedsramte mave sæsonen igennem.

Sponsoreret indhold