Kendte3. marts 2022

Freja Kirk aflyser hele sin forårsturné

Den danske sangerinde skulle have startet sin tur rundt til de danske spillesteder den 31. marts. – Jeg har fået en kæmpe åbenbaring, lyder det i et opslag, der ellers ikke kommer med en forklaring på aflysningerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I stedet for at besøge scenerne rundt omkring i Danmark over hele foråret har Freja Kirk besluttet sig for at bruge tiden i studiet på fuld tid.

Det betyder dog samtidig, at de af hendes fans, der havde billet til turnéen i løbet af foråret, må strege koncertplanerne i kalenderen ud.

Sangerinden Freja Kirk, der danner par med tv-darlingen og skuespiller Sus Wilkins, kommer ikke med nogen yderligere forklaring på aflysningerne, men skriver i et opslag på sin Instagram, at de skyldes ting, der er hændt hende efter i sommer.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20220108_lhl5387.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Sus og Freja sagde 'ja' til hinanden ved et smukt italiensk bryllup i sommer.
(Foto: Lars H. Laursen)

- Jeg har fået en kæmpe åbenbaring efter mit dejlige bryllup i Italien. Derfor er jeg gået tilbage i studiet på fuld tid og er begyndt på noget sindssygt spændende, som jeg ikke kan vente med at vise jer - men som I ved, tager gode ting tid, og jeg vil kun vise jer der bedste. Derfor satser jeg stærkt på, at vi vender tilbage med alt, hvad vi har til efteråret, skriver hun i opslaget om sin nu udskudte ”The Living Room Tour”.

Artiklen fortsætter under opslaget:

Kirk oplyser, at hun og hendes band nu arbejder på at finde nye datoer hurtigst muligt.

Freja Kirk har udgivet de anmelderroste albums ”Monophobia” i 2014 og siden ”Pussyfied” i 2019.

I efteråret deltog hun i ”Vild med dans” på TV 2, hvor hun nåede halvvejs gennem konkurrencen med partneren Claudia Rex.

Sponsoreret indhold