Kendte1. februar 2024 (opd. 1. februar 2024)

Freja Kirk afslører: Det handler sangen om

Når torsdag bliver til fredag i aften, udgiver Freja Kirk sin første sang nogensinde på dansk. Og den bliver en følsom en af slagsen, afslører hun
I et helt årti dannede de to par. To år som ægtefolk.
I et helt årti dannede de to par. To år som ægtefolk.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Freja Kirk har ryddet op: Kasserer Sus

”Hvad skal man kalde en som mig”

Sådan lyder titlen på den første sang, Freja Kirk udgiver på dansk.

Det afslører hun på Instagram, hvor hun også fortæller, at sangen kommer til at blive meget personlig og handle om noget, der står sangeren meget nært.

- Den handler om en meget altafgørende ting for mig selv, som har forandret mig og fået mig til at føle mig selv på ny, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg fik nemlig fjernet mine bryster for et år siden.

Brystoperationen bruger Freja Kirk som springbræt til at komme dybere ned i, hvad det egentlig er, sangen kommer til at handle om.

- Grunden til jeg synes, det er sindssygt vigtigt at sige højt, er, fordi jeg synes, vi skal have en snak i samfundet om, hvorvidt vi skal have lov til at bestemme over vores egne kroppe i 2024 eller ej, siger hun i videoen.

- Det synes jeg selvfølgelig, vi skal.

Freja Kirk har oplevet en del ting det seneste år på det personlige plan.

I august måned sidste år blev hun skilt fra sin partner gennem et helt årti – skuespilleren Sus Wilkins.

Dengang var ambitionen og virkeligheden, at de stadig kunne være venner og nyde hinandens venskab.

– Jeg føler så meget power, når vi stiller op sammen. Vi er bare blevet pissegode venner. Vi har delt ti fantastiske år sammen, og nu skal det ikke være som kærester, men som venner. Jeg føler en enorm styrke og tryghed, fordi vi jo kender hinanden så godt, sagde Sus til SE og HØR dengang.

Men sådan ser verden ikke umiddelbart ud længere.

For forleden kunne SE og HØR afsløre, at Freja Kirk ikke længere følger sin ekskone Sus Wilkins på Instagram.

Freja Kirk har heller ikke siden bruddet meldt ud, om hun har fundet en ny flamme.

Det har Sus Wilkins til gengæld for fulde gardiner.

Hun danner lige nu par med hurtigkøreren, prankeren og vist også tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner.

Sponsoreret indhold