Freja Kirk og Sus Wilkins sælger lejligheden
Det er kun to år siden Vild med dans-deltageren Freja Kirk og hendes skuespiller-kæreste Sus Wilkins flyttede ind i deres 79 kvadratmeter store kærlighedsrede på Vesterbro i København.
Men kærligheden brast og nu har 36-årige Freja Kirk og 34-årige Sus Wilkins sat deres hjem til salg.
Parret betalte 5.225.000 kr. for lejligheden, som har solvendt altan, stue, to soveværelser og et stort badeværelse med god plads til vaskemaskine. Til ejendommen hører en fælles tagterrasse samt et festlokale.
Freja Kirk og Sus Wilkins vil have 5.995.000 kr. for lejligheden med de 79 tinglyste kvadratmeter, og dermed flytter de fra hinanden uden økonomiske skrammer. Måske bliver det oven i købet til en lille fortjeneste, som de kan dele?
Freja Kirk og Sus Wilkins har dannet par siden 2016.
Sus Wilkins er allerede videre. Forleden holdt hun ferie med eksfodboldspilleren Nicklas Bendtner.
Interesserede købere har mulighed for at se kendisduoens lejlighed ved et åbent hus-arrangement på søndag den 1. oktober.