Kendte4 timer siden

Freja Kirk råbt af på folkeskole: "Freak" og "faggot"

Det kom bag på den 37-årige musiker, da hun under en koncert på en folkeskole blev udsat for homofobiske tilråb
Opgavebeskrivelse: Knæk Cancer showSted: Studierne på Filmstationen, Flyvestation VærløseFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Alexander Borch Nielsen og Laura Dalgård HansenOptagelsedato: 2021.30.10
Freja Kirk er lige nu på turné rundt på landets folkeskoler, hvor hun optræder under overskriften "Pussyfield – plads til forskelligheder".
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Freja Kirk efter top surgery: Endelig sidder T-shirten rigtigt

Da Freja Kirk i sidste uge trådte på scenen foran en række folkeskoleklasser i Odense, blev hun mødt af andet end bare klapsalver.

Her valgte flere elever fra udskolingen nemlig at sende både homofobiske skældsord og håndtegn efter den 37-musiker.

- Jeg oplevede, at jeg ikke var velkommen, og at der var en fordomsfuld stemning, fortæller Freja Kirk til TV 2.

Sangeren, der blandt andet står bag sangen "Hvad skal man kalde en som mig", opfangede ikke, hvad der helt præcist blev råbt efter hende, men det gjorde folkeskolelærer Pernille Svendsen til gengæld.

Til TV 2 fortæller hun, at der både blev råbt "faggot" og "freak", da Freja Kirk indtog scenen. Men de grimme ord stoppede ikke der, for efter koncerten blev sangerens TikTok-profil mødt af flere hadefulde kommentarer fra eleverne.

Freja Kirk pointerer, at hun godt er klar over, at homofobien finder sted, alligevel kom hændelsen bag på hende.

- Jeg ved godt, at de her ting sker, men det overraskede mig virkelig meget, at det stod så grelt til, fortæller hun og tilføjer, at episoden kun understreger, at der stadig er brug for at snakke om den slags.

Undskylder

Optrinnet har fået bryådsmedlem for Socialdemokratiet Mads Thomsen til at komme med en opsang i form af et opslag på Facebook.

- "So, freak, faggot, freaky” og sakse-håndtegn. Det var tilråbene og adfærden fra flere grupper af elever, som blev observeret af andre elever og lærere, til tre koncerter med Freja Kirk for seks Odenseanske skoler i mandags, som er et forbillede for mange, der med sin musik spreder budskabet for særligt børn og unge om, at man skal være dén, man er, indleder han opslaget.

I opslaget henviser Mads Thomsen til en undersøgelse fra VIVE, der konkluderer, at Odense er den by i Danmark, hvor flest LGBT+ unge viser tegn på moderat til svær angst og depression. Og det har fået politikeren til at fremstille forslag, der skal fremme mangfoldigheden blandt skoleelever.

Slutteligt giver Mads Thomsen Freja Kirk, og de elever, som overværede de "diskriminerende tilsvininger", en undskyldning.

- Slutteligt vil jeg gerne som politiker i Odense sammen med min samarbejdspartner, Pernille, som også er et forbillede og ildsjæl, sende en undskyldning til Freja Kirk og alle de elever, som måtte overvære disse få men markante grupper af elevers diskriminerende tilsvininger af Freja, bare fordi, hun er dén, hun er.

Sponsoreret indhold