Kendte1. juli 2015

Frem med badetøjet – her er VERDENS største pool

Der er mulighed for at lege en vaskeægte vandhund i Chile, hvor verdens største swimmingpool ligger (… og den er ENORM, som du nok kan fornemme på disse billeder)
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pool1.jpg
 San Alfonso del Mar-resortet

Åhh… sommerferien står for døren, og hvad er bedre end tårnhøje temperaturer, høj sol, masser af is og ikke mindst en forfriskende dukkert i poolen? Ikke meget vel?

Men er du træt af at soppe rundt i familiens knædybe pool fra Kvickly, bør du måske overveje at tage en uge eller to til Chile, for her er der nemlig masser af mulighed for rigtig at lege vandhund.

På San Alfonso del Mar-resortet i Algarrobo, Chile, ligger verdens største pool, og med en længde på over én kilometer kan en hurtig soppetur ende med noget af et vandmaraton.

Poolen, der hedder Crystal Lagoons, blev bygget i 2006 efter fem års hårdt arbejde (… og det tog nok også tid at fylde det enorme bassin med vand, for vandbassinet indeholder intet mindre end 300 millioner liter).

Du gør nok også klogt i at have badevinger eller badering med, hvis du ikke lige betragter dig selv som den mest sikre flyder i vand. For Crystal Lagoons bærer også titlen som verdens dybeste pool – er du opsat på at røre pool-bunden, skal du lige svømme 35 meter ned først. Puhaa…

På grund af poolens størrelse er den dog ikke kun forbeholdt vandhunde med badedyr og –bolde. Også surfere har mulighed for at suse rundt i det omkring fire kvadratkilometer store poolområde.

Har du mere lyst til at bare at slænge dig i poolkanten, er der selvfølgelig også mulighed for det – og der er ikke fare for, at du begynder at småfryse, hvis du ikke orker at boltre dig i vandet. Poolen har nemlig en konstant temperatur på dejlige 26 grader.

https://imgix.seoghoer.dk/pool.jpg
 San Alfonso del Mar-resortet

Foto: San Alfonso del Mar-resortet

https://imgix.seoghoer.dk/pool1.jpg
 San Alfonso del Mar-resortet

San Alfonso del Mar-resortet

https://imgix.seoghoer.dk/pool2.jpg
 San Alfonso del Mar-resortet

Foto: San Alfonso del Mar-resortet

https://imgix.seoghoer.dk/pool3.jpg
 San Alfonso del Mar-resortet

Foto: San Alfonso del Mar-resortet

https://imgix.seoghoer.dk/pool4.jpg
 San Alfonso del Mar-resortet

Foto: San Alfonso del Mar-resortet

Her kan du læse lidt fakta om Crystal Lagoon:

Dybeste punkt er 35 meter

Indeholder 300 millioner liter vand

Er 1.013 meter lang

Dækker et område på fire kvadratkilometer

Vandet er opvarmet til 26 grader

Poolen kostede omkring 21 millioner kroner at bygge

Det tog fem år (og en masse vand) at få poolen færdigbygget

Poolen stod klar i december 2006

Sponsoreret indhold