Kendte17. januar 2016

Hallooooo! Friede 148 gange til kæresten uden at hun opdagede det

Ray Smith havde noget svært ved at få kæresten til at opdage hans frierier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frieri_0.jpg
 (Foto: Fra YouTube)
Ray Smith fra Grimsby i England er en meget tålmodig mand.
Hele 148 gange friede han til kæresten, Claire, over en periode på seks måneder fra juli til december sidste år, men hun opdagede det aldrig.
Ray var ikke decideret nede på knæ og fri, men tog i perioden 148 fotos af sig selv og kæresten, og på alle fotos havde han diskret placeret et lille skilt med teksten 'Vil du gifte dig med mig?'. Men Claire fattede ingenting.
Til sidst samlede Ray alle de mange billeder i en montage, som han viste for Claire juleaftensdag. På montagen havde han også fået venner og familie til på sine vegne at spørge, om Claire ville gifte sig med ham. Heldigvis svarede hun klart ja.
Parret planlægger ifølge Huffington Post nu bryllup i 2017. - Jeg havde ingen idé om, at alle de billeder, han tog af os, var frierier, siger Claire, der skal føde parrets første barn om en måned. - Han sagde, at han tog billeder for at skabe minder til vores kommende barn, så jeg lod ham fotografere lige så tosset han ville, siger Claire til Metro. - Det var indimellem tæt på, at hun opdagede det, griner Ray Smith. Se Rays montage med de 148 frierier, der fik Claire til at sige 'ja':

Sponsoreret indhold