Friede på Maldiverne: Bo Bech skal giftes
![I efteråret var Bo Bech og Yasmin Kazemi til Julie Zangenberg og Andreas Baghs bryllup – nu skal de selv til at planlægge deres eget.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-10/20230930-mr-zangenberg-038.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Blandt kridhvidt sand, palmer og turkisblåt hav har Bo Bech været på knæ.
Således afslører hans nu forlovede, Yasmin Kazemi, at kendiskokken faldt på knæ og friede under en nylig ferie til Maldiverne.
I en video på Instagram sidder hun storsmilende i en båd, der sejler mod solnedgangen.
– Du ser virkelig smuk ud i aften. Også i aften, lyder det fra en forelsket Bech.
Til videoen har Yasmin skrevet "Og så spurgte han mig, om jeg ville tilbringe resten af livet med ham", og i videoen flasher hun da også en smuk forlovelsesring med en grøn sten.
Det vælter ind med lykønskninger fra den kulinariske kendisverden, hvor blandt andet René Redzepi, Per Thøstesen og Jakob Mielcke ønsker tillykke.
Også Julie Zangenberg reagerer meget entusiastisk på nyheden:
– SKRIGER!!!!! Tillykke venner! Så stort!!, skriver kokkefruen, der også har afsløret forlovelsen på sin Instagram story.