Kendte7 timer siden

F*sse slår forhold: Casper Christensen utro igen og igen

"Klovn"-komiker Casper Christensen har lavet det ene romantiske overlap efter det andet. Læs om dem alle her
Casper Christensen har ikke været single i årtier.
Casper Christensen har ikke været single i årtier.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Casper Christensen afslører: Ansatte sin elskerinde

Det var lidt svært for Casper Christensen at afslutte forholdet til sin ”Transit”-kollega Lotte Larzen, inden han indledte et forhold til Anette Toftgård dengang i 90’erne.

Det afslørede han forleden i sin podcast ”Casper 3080 Tikøb”.

Allerede inden Anette blev Caspers medvært på DR’s fredagsbanger, var affæren i fuld gang, fortæller han.

- Med den her frihedshungrende idiotiske ungdomshjerne, jeg har på det tidspunkt, tænker jeg: I stedet for at få stoppet et af forholdene, så ansætter jeg simpelt hen Anette på "Tandbørsten" (”Husk lige tandbørsten”, red.).

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-16/SH-11324.jpg
Casper Christensen og Anette Toftgård blev allemandseje, da de bestyrede DR-programmet "Husk lige tandbørsten".
 Foto: Aller Media

”Klovn”-bagmanden undskylder sidespringet med sit dengang ungdommelige sind og massive succes.

- Det var jo sådan noget, jeg gjorde, da jeg var 25-26 år. Og du skal jo huske på en ting. Jeg havde jo ikke nogen begrænsninger her. Alt kørte for mig. Der er ikke nogen, der siger stop, siger han.

Skruer vi tiden tilbage, har han dog gjort det et par gange siden. Også efter den 25-26 år gamle ungdomshjerne havde fået lidt flere år på bagen.

Pr. møde "Langt fra Las Vegas".15-02-02Foto: Benjamin Kürstein *** Local Caption *** Pressemøde Langt fra Las Vegas - CD 2106-02BKCasper Christensen og Iben Hjejle
Hjertet vil, hvad hjertet vil. I 2003 indledte Casper Christensen et forhold til "Langt fra Las Vegas"-kollega Iben Hjejle og forlod Anette Toftgård, som han har børnene Cajsa og Marvin med.
 Foto: Benjamin Kürstein

I 2002 spillede Iben Hjejle hans kæreste, Liva, i ”Lang fra Las Vegas”, og den gode kemi på skærmen udviklede sig langsomt i kulissen.

Det kostede Casper ægteskabet til Anette Toftgård, som han har børnene Cajsa og Marvin sammen med.

Et nyt kendispar var født.

I ni år sad Iben Hjejle og Casper Christensen solidt på tronen som Danmarks mest celebre kendispar, indtil de i foråret 2011 gik fra hinanden.

Afskedsreception for FCK- boss Flemming Østergaard - i Parken -Isabel Friis-Mikkelsen - komiker Casper Christensen -Dato: 22.04.2010 -Fotograf: Claus Poulsen Se og Hør -
Allerede i 2010 blev Casper Christensen og hans daværende assistent Isabel Friis-Mikkelsen set sammen i mange sammenhænge. Middage, byture og som her til afskedsreception for Don Ø i Parken.
 Foto: Claus Poulsen

I det sidste år af forholdet knagede og bragede det dog gevaldigt. CC blev flere gange spottet i byen med sin 23-årige assistent Isabel Friis-Mikkelsen.

De to turnerede allerede i 2010 ofte rundt på dyre restauranter og natklubber og blev sågar set hånd i hånd flere gange. Dengang bedyrede de begge, at de blot nød hinandens venskab.

- Jeg har et virkelig godt forhold til Isabel. Det er også nødvendigt, da vi bruger rigtig mange timer sammen.

- Om jeg har holdt Isabel i hånden? Det er sikkert sket, og det sker da nok igen, tilføjede Casper dengang, som om det var det mest naturlige i verden.

I foråret 2011 gik Iben og Casper fra hinanden og i 2011 bekræftede Casper og Isabel deres forhold til hinanden under en rejse i Los Angeles.

I 2014 blev de gift og i dag har de sønner Cooper, syv, og Jagger på fem år.

Sponsoreret indhold