Kendte23. november 2021

Gademusikanten Yul Andersen er død

Det var hjerteproblemer, det kostede den elskede gademusikant livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20040729-110616-5-1920x1276we.jpg
 Foto: Jacob Schou Nielsen/Ritzau Scanpix

Den amerikanske gademusikant Yul Andersen har for sidste gang spillet på sit klaver på Købmagergade i København.

Han sov ind 21. november, mens han var omgivet af sin familie i Californien, USA. Han blev 63 år.

Det oplyser hans samlever og professionelle samarbejdspartner gennem 30 år, Helle Birk Møller, i en pressemeddelelse ifølge Berlingske. Familien har også delt den triste nyhed på musikerens Facebook-side.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Yul Anderson er ikke længere iblandt os. Må hans smukke hjerte og sjæl være velsignet. Vi vil savne dig, Yul, står der på det sociale medie.

Ifølge Helle Møller led han af hjerteproblemer.

tre årtier på gaden

Den herboende amerikaner har i mere end 30 år underholdt forbipasserende på sit hvidskallede klaver i det centrale København

For flere år siden meldte han ud, at han ville trække sig som en del af lydbilledet fra hovedstadens gågader.

Yul Andersen var ikke blot gademusikant, han var nemlig også udgivende artist med mange album på cv'et.

Det var især genrerne gospel, blues og soul, han bevægede sig indenfor.

De senest annoncerede koncerter, han havde i kalenderen på sin hjemmeside, var sat til 18. og 19. september sidste år i Tyskland.

Sponsoreret indhold