Kendte30. december 2024

Gal Gadot afslører: Måtte hasteopereres i hjernen da hun var højgravid

Den 39-årige "Wonder Woman"-stjerne Gal Gadot afslører nu, at hun var alvorligt syg, mens hun var gravid med sit fjerde barn
Den 39-årige "Wonder Woman"-stjerne Gal Gadot afslører nu, at hun var alvorligt syg, mens hun var gravid med sit fjerde barn.
Den 39-årige "Wonder Woman"-stjerne Gal Gadot afslører nu, at hun var alvorligt syg, mens hun var gravid med sit fjerde barn.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Gal Gadot deler babyglæde på Instagram

Tidligere på året blev Gal Gadot beriget med sit fjerde barn – datteren Ori – men graviditeten forløb bestemt ikke uden alvorlig sygdom, afslører den 39-årige "Wonder Woman"-stjerne nu.

I stedet måtte hun i al hast opereres i hjernen, da hun var otte måneder henne.

Det er i en række stories på sin instagram-profil, at hollywoodstjernen fortæller om det dramatiske sygdomsforløb, der udspillede sig, mens hun var højgravid.

Gal Gadot fortæller, at hun i forbindelse med graviditeten havde oplevet ”voldsomme hovedpineanfald”, men at hun ikke vidste, hvorfor smerterne opstod.

- I ugevis havde jeg haft ulidelig hovedpine, der tvang mig til at blive i sengen. Til sidst fik jeg en MRI-scanning, der afslørede den frygtelige sandhed, fortæller Gal Gadot i sine stories.

Scanningen viste, at hun havde en massiv blødning i hjernen.

- Vi hastede på hospitalet, og i løbet af få timer gennemgik jeg en akut operation. Min datter, Ori, blev født midt i det uvisse og frygten, fortæller Gal Gadot.

Hun og datteren slap dog fra det frygtelige sygdomsforløb med livet i behold, og derfor vidste hollywoodstjernen, at hendes datter skulle hedde noget helt særligt.

- Hendes navn, der betyder ”mit lys”, blev ikke valgt uden grund. Før operationen fortalte jeg Jaron (hendes ægtemand, red.), at vores datter ville være lyset for enden af tunnelen, når hun ankom. Takket være det ekstraordinære team af læger på Cedars-Sinai-hospitalet og ugevis af heling overlevede jeg og kunne indlede min vej tilbage til livet. I dag er jeg helt rask og fyldt med taknemlig over det liv, jeg har fået tilbage, skriver Gal Gadot videre.

Gal Dot har siden 2008 været gift med Jaron Varsano. Foruden datteren Ori har de også Alma (født i 2011), Maya (født i 2017) og Daniella (født i 2021).

Sponsoreret indhold