Kendte28. april 2021

"Game of Thrones"-stjerne Natalie Dormer har i al hemmelighed født

Den 39-årige stjerne har fået en lille coronababy
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega393950_014_0.jpg
 Foto: MEGA

Siden januar har Natalie Dormer, der spiller Margaery Tyrell i HBO-serien ”Game of Thrones”, været mor. Men både graviditeten og den lille piges ankomst har hun holdt hemmelige for omverdenen.

Det afslørede hun i podcasten ”That’s After Life” overfor hendes gode veninde og vært Esther Rantzen.

Den lille pige, der efterhånden allerede er over tre måneder gammel, er hende og skuespillerkæresten David Oakes første barn.

- Jeg har det, som om det er lidt af en kliché, men hun kommer nok til at sidde på en bar om 30 år og fortælle: ”Ja, jeg er en covid-baby”, siger hun, før hun fortsætter:

- Jeg tror, der kommer til at være flere af sådan nogle babyer, for hvad skal folk ellers lave?

Superprivat

Dormer, der modsat mange af sine stjernekollegaer slet ikke er aktiv på de sociale medier, er kendt fra hitserien ”Game of Thrones, hvor hun medvirkede fra sæson to til seks. Hun fik sit store gennembrud i BBC-serien “The Tudors” i 2007.

Og nu kan hun altså også skrive mor på sit CV.

- Hun er kun tre måneder gammel, og hun er en stor fornøjelse. Jeg kommer aldrig igen til at klage over tidlige optagelser, for denne slags søvnmangel er noget helt helt andet, fortæller hun om tiden som nybagt mor.

- Jeg er forelsket. Fuldstændig forelsket. Den eneste ulempe er søvnen, for det har altid været vigtigt for mig at få. Men du ved, naturen er så smart, den ved godt, hvornår den skal sætte hormonerne i gang.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega699596_014.jpg
 Foto: MEGA

Dormer spillede Margaery Tyrell i HBO-serien "Game of Thrones" (Foto: MEGA)

Vender tilbage til scenen

Hun forestiller sig, at det kan blive svært at forene serieroller med livet som mor, indrømmer hun desuden i podcasten.

Derfor regner hun med at udnytte situationen og vende tilbage til sin første store karrieremæssige kærlighed; teateret.

- For mig ville det her være det perfekte tidspunkt at vende tilbage til scenen, fordi jeg ville kunne være ved hende hele dagen op til forestilling, forklarer hun.

Natalie Dormers første store kærlighed var instruktøren Anthony Bryne, som hun var sammen med fra 2007 til 2018. De var forlovet i syv år.

I juli 2019 mødte hun sin nuværende partner og baby daddy David Oakes, som hun arbejdede sammen med på West End-forestillingen ”Venus In Fur” i London i 2017.

Sponsoreret indhold