Kendte15 timer siden

”Genstart”-interview med Katherine Diez er årets mest lyttede podcast

Katherine Diez har ikke været meget i medierne, efter hun udgav ”I egen barm”. Men en af gangene var i DR’s ”Genstart”, og det er den mest lyttede podcast i år
Adam Price og Katherine Diez tilbage i 2022.
Adam Price og Katherine Diez tilbage i 2022.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: - Jeg er 99 procent sikker på, det aldrig er sket

Katherine Diez er gået fra at være en falleret klummeskribent til en yderst populær forfatter.

Hendes debut ”I egen barm” har solgt og solgt i Danmark, og ligger i skrivende stund stadig nummer et på Saxos bestsellerliste.

Her har den ligget siden starten af oktober.

Men det er ikke kun i det skrevne, hun er populær.

Fagbladet Journalisten har gennemgået tallene fra Podcastindex, som viser, at det afsnit af podcasten ”Genstart”, hvor Katherine Diez optrådte efter udgivelsen af sin debut, er det mest lyttede stykke podcast hele året.

Da Journalisten skrev historien, lå stream- og downloadtallet på 211.329, hvilket er et pænt stykke over nummer to på listen, som er podcasten ”Mørkeland” med 121.926 afspilninger.

”Genstart” er som nævnt produceret af DR, og DR er ganske dominerende, når man kigger på den komplette liste af podcasts.

I top-20 er DR repræsenteret på 18 pladser. På plads nummer 20 kommer B.T. med deres podcast ”Q&CO”, som også havde Katherine Diez i fokus, og som nævnt snupper ”Mørkeland” andenpladsen.

Sponsoreret indhold