Kendte12. november 2024

Geo var rædselsslagen: - Jeg ville ikke have børn

Den danske komiker Geo fortæller nu, at han var "meget bange" før han fik børn. Han var nemlig bange for, at han ikke ville elske dem
Geos første datter kom til ved en fejl, fortæller han nu.
Geos første datter kom til ved en fejl, fortæller han nu.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Komiker Geo afslører: Planlagde at slå sin far ihjel

Komikeren Geo- med det borgerlige navn Christian Geo Heltboe - har aldrig lagt fingre imellem, når det kommer til hans far, som var diagnosticeret med psykopati.

Geo, 49, har nemlig af flere omgange fortalt om sin opvækst, hvor vold, udskælden og utryghed var en del af den daglige menu gennem flere år, ligesom han også senere har fortalt, at han havde et polititilhold mod sin far de sidste ti år af farens liv grundet chikanerende opførsel.

Faktisk var Geos oplevelse med sin far så hård, at han i dag er diagnosticeret med kompleks PTSD, ligesom han i mange år også kæmpede med tanken om at skulle have børn.

Derfor var det også en fejl, da hans først datter, Effie, kom til verden i 2008. Det fortæller han i podcasten "Én dag tilbage" med Martin Johannes Larsen:

- Jeg ville ikke have børn, fortæller han og forklarer, at datteren også blev "produceret" ved en fejl.

Han var bange

Geo ville ikke have børn, fordi han var bekymret for, at han selv var psykopat, forklarer han:

- Jeg var bange for, at jeg ikke kunne komme til at elske hende. Tænk, hvis man ikke elskede sit barn? Siger komikeren i podcasten og fortsætter:

- Det lå meget, meget dybt i mig.

Geo fortæller dog i samme åndredræt, at det overraskede ham, hvor "ubetinget man elsker sit barn".

Siden 2008 har Geo fået tre børn mere i henholdsvis 2019, 2020 og 2021.

Graviditeterne i 2019 og 2020 skete ved hjælp af fertilitetsbehandling, da komikeren har forringet sædkvalitet grundet hans langstrakte kamp mod testikelkræft.

De sidste tre børn har Geo sammen med konen Ditte, som han normalt refererer til som "Lægen fra Aarhus". De blev gift i 2017.

Sponsoreret indhold