Kendte4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Ghita Nørby før sin store fest i dag: Det er snart slut

Den kendte skuespiller kan lørdag se tilbage på 90 dejlige år, som der nok ikke bliver mange flere af - og det gør hende faktisk ondt, afslører hun i et stort interview
Der er mindre tilbage, end der har været, erkender 90-års-fødselaren Ghita Nørby nøgternt.
Der er mindre tilbage, end der har været, erkender 90-års-fødselaren Ghita Nørby nøgternt.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby ramt af Bent Mejdings død

Ghita Nørby, der er en af Danmarks mest ikoniske skuespillere, fejrer i dag sin 90-års fødselsdag.

Og det sker med både glæde men også med en ærlig reflektion over, at de fleste år med sikkerhed er levet.

I et stort interview med Politiken afslører hun nemlig, at de seneste år er gået med en vigtig opgave: at holde sig selv i live.

- At livet nærmer sig en slutning, er jo iblandet også sorg, forklarer hun på dagen, hvor en anden 90-årig, Jytte Abildstrøm, skal bisættes fra Frederiksberg Kirke.

På godt dansk så rammer det også Ghita, at hun ER blevet gammel nu.

Hendes krop kan ikke længere følge med på samme måde som før, og selvom hun stadig træner og holder sig aktiv, er svimmelhed og gangbesvær en daglig udfordring.

Hun erkender i interviewet også, at hun nok har sagt ja til for mange ting.

Frygten for at skulle forklare et nej har gjort, at hun ofte har sagt ja – også til ting, hun senere har fortrudt. Men selvom hun nu kan se, at det måske har været en svaghed, er det ikke noget, hun gider bruge mere tid på nu, lyder det.

Derimod er det svært at give slip på de mange mennesker, der som Jytte Abildstrøm i dag, er blevet lagt i graven. For mange af de mennesker, der har haft stor betydning for Ghita, er ikke længere iblandt os.

Hendes humor og skarphed kan ingen dog tage fra den ofte omstridte kunstner. Slet ikke på hendes store festdag i dag:

- Jamen jeg er taknemmelig for at kunne sidde her og svare på dine spørgsmål, uden at svarene er helt idiotiske, lyder det i interviewet, som du kan læse i sin helhed her.

SE og HØR dækker den store fødselsdag i eftermiddag.

Sponsoreret indhold