Kendte22. december 2019

Ghitas fede forsvar: Sludder og vrøvl!

I "Harpiks" vejer Sofie Gråbøl 200 kilo og er i den forbindelse iført et såkaldt fatsuit. Det har skabt debat, men hendes rutinerede kollega Ghita Nørby synes, kritikken er noget pjat.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_graaboel_ghita_noerby_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Anmeldere og selverklærede tykaktivister har kritiseret 51-årige Sofie Gråbøls brug af kostume i "Harpiks", hvor hun spiller en karakter, der vejer 200 kg.

De vil hellere have en tyk skuespiller til at spille rollen.

Men den debat har Ghita Nørby ikke meget tilovers for. Det fortalte hun, da vi mødte hende til filmpremieren i Dagmar Teatret i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hapiks_premiere_hjp.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Sofie og Ghita hyggede sig gevaldigt til premieren. (Foto: Hanne Juul)

– Det er sludder og vrøvl!

– Selvfølgelig er det skuespillerens lod at transformere sig. Shakespeare har skrevet "Othello" – hvad vil vi gøre ved det? erklærede den 84-årige skuespiller med henvisning til, at der jo ikke findes skuespillere fra den tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hapiks_premiere_hjp3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

– Man kan ikke tale kort om filmen, for det er en meget mærkværdig oplevelse. Der en genial forfatter, som har skrevet en vidunderlig bog, der hedder "Harpiks", og den er så blevet filmatiseret, lød det fra Nørby. (Foto: Hanne Juul)

Sofie Gråbøl har ikke været meget for at kommentere kritikken, men den dygtige kvinde ville gerne snakke om transformationen til rollen som den overvægtige mor, Maria.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hapriks.jpg
 (Foto: Nordisk Film)

– Kostumet gav rigtig meget. Jeg sammenligner det med, at man spiller periodedrama fra 1700-tallet. Man kan gå og prøve på det, men det er først, når korsettet bliver strammet, og parykken kommer på, at man får den fysiske hjælp til at leve sig ind i rollen, lød analysen fra Gråbøl. (Foto: Nordisk Film)

– Vi har altid kostume på, men det er klart, at det var et besværligt kostume. Og det var udfordrende, for når man først havde det på, kunne man ikke lige løbe på toilettet.

– Det tog lang tid – jeg tror, jeg mødte tre timer før de andre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hapiks_premiere_hjp2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Debutanten Vivelill Søgaard Holm, 14, og rutinerede Peter Plaugborg, 39, har markante roller i thrilleren, der foregår langt ude i skoven. (Foto: Hanne Juul)

Sponsoreret indhold