”Gift ved første blik”-Mark blev mobbet som barn: - Jeg skiller mig ud
LÆS OGSÅ: Ny opvaskekontrovers i "Gift ved første blik"
– Jeg skiller mig ud fra mængden – og så kan det blive elsket, eller det kan blive et ”nej tak”.
Sådan lyder det fra Mark Worsten, da SE og HØR besøger den 33-årige kranfører og ”Gift ved første blik”-deltager i hjemmet i Odense.
Han beskriver sig selv som ”så stort et puslespil, at det er svært at lægge det”.
– Jeg er kranføreren, som ser musicals, og som går i farverigt tøj – og så har jeg en bil uden anhængertræk. Jeg har jo ikke en eneste kollega, som forstår, at man kan købe en bil uden anhængertræk, siger han og ler.
Passede ikke ind
Mark Worsten er vokset op på en gård i østfynske Langeskov sammen med sin britiske mor, danske far og storesøster. Allerede i barndommen og i de tidlige ungdomsår var Mark ikke som alle de andre drenge – og det resulterede i, at han blev mobbet.
– Jeg passede aldrig rigtig ind med drengene, fortæller han.
– Jeg var jo ikke typen, der gik til fodbold. Jeg gik godt nok til speedway i en periode, men jeg gik meget op i heste og gik til ridning, forklarer Mark.
– Og så syntes jeg, det var langt federe at samle på Spice Girls-kort, mens alle andre samlede på Pokemon- eller fodboldkort. Jeg tror, det måske er helheden, jeg er blevet mobbet på – og når jeg siger mobbet, er det en blanding af, at der blev sagt nogle ting, men faktisk lige så meget at blive udstødt af et fællesskab, siger Mark, som ikke lægger skjul på, at det var hårdt.
5 favoritter
Livret: – Min livret er det, jeg har lyst til at spise – men hvis jeg skulle sige noget, er det på restaurant en ribeye.
Musik: – Jeg er jo en kæmpe Burhan G-fan. Til brylluppet måtte vi ønske to sange, for lige efter brudevalsen spiller de to yndlingsnumre fra hver, og jeg havde Burhan G og Ronan Keatings ”Life Is A Rollercoaster”.
Tv-program: – ”Venner”.
Rejsemål: – Jeg tror, det er Sri Lanka. Sri Lanka byder på strande, bjerge, floder, jungle, byliv – du har alt.
Hobby: – Min hobby er bare socialt samvær. Jeg er ikke nogen sportsmand.
Fordi han ikke passede ind hos drengene, søgte Mark over til pigerne – og i dag har han stadig langt flere veninder end venner.
– Til mit bryllup var de første to rækker én kammerat og otte veninder. Jeg har da kammerater, men for hver kammerat har jeg syv veninder, siger Mark, der stadig har en tradition om at tage ud at ride juleaftensdag med en veninde.
Derfor ærgrer han sig over, at det ikke var ham og Line, som han bliver gift med i DR-programmet, der var ud at ride på den første date, men i stedet Jeanette og Michael, der fik lov til rideturen.
– Jeg var så misundelig, da jeg så, de havde været ude at ride! Det kunne jeg have været med til – og nailet det, lyder det med et smil.
En rod
Mark fik aldrig gennemført folkeskolen. Han var med egne ord ”lidt af en rod”.
– Ikke kriminel, bare en dreng med krudt i røven. Jeg kunne ikke sidde stille i et klasselokale, fortæller han.
Siden har han dog både gået på mekanikeruddannelsen, taget en HG, har uddannet sig til brandmand, været telefonsælger i Sydspanien, rejseleder på Maldiverne, bartender i Bulgarien og på en række barer i Odense, før han besluttede sig for at tage uddannelsen til kranfører – det job, han har i dag.
Nu skal han snart til grænsen mellem Sverige og Finland og være kranfører i tre uger efterfulgt af tre uger hjemme – og sådan kommer det næste halve år til at forløbe.
– Det er jo det, der skaber min fremtid. Det er det, der gør, at jeg kan købe et hus. Når familielivet rammer, vil jeg hjem og have en base. Men indtil da kan jeg ikke se et problem i at være væk, for jeg ved, at jo mere jeg er væk, jo mere økonomisk stabil en fremtid skaber jeg mig.
Han sætter pris på den måde, ”Gift ved første blik” er blevet klippet sammen på.
– For jeg kan genkende mig selv. Og jeg er meget glad for den måde, jeg er blevet taget imod af medier og folk, siger Mark.
– Jeg ændrede aldrig mig selv, bare fordi jeg ikke passede ind. Jeg har altid stået ved den, jeg er, og det er det, jeg synes, der er så magisk – og lidt ærgerligt: At jeg i en alder af 33 skal være med i et tv-program for at finde ud af, at jeg er 100 procent, som jeg skal være. At alt det, jeg sommetider blev udstødt og mobbet for i min barndom, faktisk er det, som folk elsker mig for nu.