Gigi Hadid og Zayn Malik afslører årsagen til særligt babynavn
Siden det celebre par tilbage i april måned sidste år annoncerede, at de skulle være forældre, har de været særdeles private omkring både kønnet på babyen, fødslen i september, billeder – og således også navnet.
Artiklen fortsætter under billedet …
Foto: MEGA
Det er således ikke, fordi Gigi Hadid og Zayn Malik smider om sig med oplysninger omkring datteren – og altså heller ikke hendes navn.
Og så alligevel.
For lille Khais navn har en helt særlig betydning for hendes modelmor, lyder det nu.
Det afslører en kilde tæt på parret angiveligt ifølge Hollywood Life.
Datteren er nemlig opkaldt efter Gigi Hadids farmor, der hed Khairiah. Og selv bærer Gigi navnet Khair til mellemnavn – som også netop minder om farmorens navn.
Og det skulle således ifølge kilden være en af familiens måder at ære deres kære på.
Samtidig afslører kilden desuden, hvorfor parret officielt valgte at afsløre datteren navn lige netop den 21. januar.
Datoen er nemlig et palindrom – ord, sætninger eller tal, der læses ens både forfra og bagfra.
Når datoen for den 21. januar 2021 skrives ud, er rækken af tal således 12121 – på amerikansk nævner man således måneden som det første, hvor man i eksempelvis Danmark skriver datoen først.