Kendte12. juni 2015

Gjorde kæreste gravid med en anden mands penis

Verdens første penistransplantation er endt lykkeligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/penishistorie.png
 Stellenbosch University

Det lyder for godt til at være sandt, men en 21-årig mand i Sydafrika har gjort sin kæreste gravid med en anden mands penis.

Det skriver BBC.

Der er dog en logisk forklaring på den lidt spøjse historie.

Den unge sydafrikaner var nemlig så uheldig at miste sin penis, da hans omskæring gik galt.

Efter den mislykkede omskæring havde den, på det tidspunkt, 18-årige mand kun én centimeter tilbage af sin penis, men lægerne på Stellenbosch University kunne heldigvis hjælpe ham.

I december sidste år hjalp lægerne den uheldige mand til at få sin manddom tilbage ved en ni timer lang penistransplantation, og det er den transplantation, som nu er endt lykkeligt.

Den nu 21-årige mand og hans kæreste venter deres første barn til november.

Sponsoreret indhold