Kendte10. oktober 2024

Gordon Kennedy tager stort skridt med kæresten

Den danske skuespiller og komiker Gordon Kennedy afslører, at han nu er flyttet sammen med sin kæreste Katja
Gordon Kennedy til onsdagens premiere på "Skibet er ladet med Pelle".
Gordon Kennedy til onsdagens premiere på "Skibet er ladet med Pelle".
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Gordon Kennedy har fået ny kæreste

Den 56-årige Gordon Kennedy er alligevel ikke helt så COLA, som han tidligere har fortalt.

Da skuespilleren møder SE og HØR til onsdagens premiere på "Skibet er ladet med Pelle" i Cirkusbygningen i København, kan han nemlig afsløre, at han nu er flyttet sammen med sin kæreste, Katja Jensen.

- Det går godt. Vi er flyttet sammen, så det er dejligt, siger han og tilføjer, at flytningen skete for et par måneder siden.

- Det er helt perfekt. Det skulle være sket for længe siden.

Noget tyder dog på, at der har skullet tages en række store beslutninger i forbindelse med, at Katja rykkede ind i Gordons hus i Valby.

Gordon Kennedy i selskab med kæresten, Katja Jensen.
Gordon Kennedy i selskab med kæresten, Katja Jensen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Han kan nemlig fortælle, at der er røget en del sager ud.

- Jeg har været på lossepladsen med mange ting.

Tilbage i marts 2022 kunne komikeren vise sin nye kærlighed frem til en bogreception, hvor den fire år yngre Katja og Gordon kunne fortælle, at de var et "COLA-par" (Couples Living Apart).

Parret mødte hinanden under Esbjerg Festuge.

Tidligere har Gordon dannet par med Susannah Hunt og Henriette Stender Kennedy.

Sidstnævnte blev han skilt fra i 2017 efter 15 års ægteskab, og sammen har de datteren Frida og sønnen Elliot.

Sponsoreret indhold