Kendte8 timer siden

"Gossip Girl"-skuespiller Chanel Maya Banks forsvundet i 14 dage: Nu bryder hun tavsheden

Den amerikanske skuespiller Chanel Maya Banks har brudt tavsheden – 14 dage efter hun pludselig forsvandt som dug for solen
30. oktober blev "Gossip Girl"-skuespiller Chanel Maya Banks meldt savnet. 
30. oktober blev "Gossip Girl"-skuespiller Chanel Maya Banks meldt savnet.
 Foto: Gossip Girl

LÆS OGSÅ: "Gossip Girl"-skuespiller Chanel Maya Banks meldt savnet: Nu er der kæmpe gennembrud i sagen

14 dage efter hun på mystisk vis forsvandt, bryder den amerikanske skuespiller Chanel Maya Banks nu for første gang tavsheden – og hendes ord har bestemt ikke gjort den mystiske sag mindre mystisk.

For Chanel Maya Banks hævder, at hun selv valgte at forsvinde, fordi hun havde fået nok af sin familie. Det var ellers familien, der valgte at efterlyse hende, fordi de var bekymrede.

I et eksklusivt interview med True Crime News siger den 36-årige ”Gossip Girl”-skuespiller, at hun med egne ord har ”båret rundt på en smerte”, der tilsyneladende er forårsaget af hendes egen familie:

- Misbrug, manipulation og den uafbrudte og endeløse tortur, jeg har gennemgået kontinuerligt, siden jeg var en forsvarsløs baby i hænderne på min egen såkaldte familie, og det er så alle dem, der er så 'bekymrede' over, hvor jeg befinder mig nu, siger "Gossip Girl"-skuespilleren ifølge det amerikanske medie.

Chanel Maya Banks går ikke i flere detaljer om det, der tilsyneladende er et vaskeægte familiedrama. Hun vil dog gerne understrege, at hun ikke har talt med sin kusine i over 15 år.

Det var ellers kusinen, der hævdede det modsatte:

- Hun ville aldrig gå uden at fortælle det til mig eller sin mor, lød det for få dage siden fra hendes kusine, Danielle-Tori Singh.

I dag hævder ”Gossip Girl”-skuespilleren, at hun har "udholdt de mest afskyelige overgreb" gennem hele sit liv:

- I årtier har min familie været min åndelige, fysiske og følelsesmæssige vogter og har givet mig nul myndighed over min egen person. Jeg fik ikke lov til at træffe nogen beslutninger her i livet uden deres godkendelse, siger hun til mediet.

Chanel Maya Banks blev meldt savnet af sin familie i Los Angeles 30. oktober, og for kort tid siden meddelte politiet så, at man havde fundet hende ”i god behold” i Texas.

Sponsoreret indhold