Kendte12. marts 2021

Grand Prix-vinder Jesper Groths ekskæreste: Indlagt på psykiatrisk

I fredags kunne Fyr og Flamme-stjernen Jesper Groth juble over sejren i Dansk Melodi Grand Prix, men her blot en uge efter triumfen er euforien nok stilnet af. Hans ekskæreste Joy Fryd Larsen afslører nu, at hun har været indlagt på psykiatrisk afdeling.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190223_dm_melodi_grand_prix_186-1.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Alt var konfetti og glade dage i lørdags, da Jesper Groth vandt Melodi Grand Prix sammen med Fyr og Flamme-makkeren Laurits Emanuel. I dag er stemningen formentlig knap så euforisk.

For selv om hr. Groth efter sejren kunne afsløre over for SE og HØR, at han har fået sig en ny kæreste, så har en udmelding fra hans ekskæreste nok givet ham panderynker.

Det drejer sig om den kendte blogger og tv-vært Joy Fryd Larsen, som Jesper var kærester med i et års tid.

Hun har delt et voldsomt skriv på sin Instagram-profil, hvor den anerkendte medieprofil fortæller åbnet om et forhold, som har haft fatale konsekvenser for hendes mentale helbred.

Her fortæller Joy om en ekskæreste, som har behandlet hende så dårligt, at hun har måtte lade sig indlægge og gennemgå et langt forløb for igen at blive psykisk stabil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190223_dm_melodi_grand_prix_186-1.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Joy og Jesper var kærester i et års tid. Hun skriver ikke i sit opslag, om den populære skuespiller og musiker er den ekskæreste, som hun omtaler (Foto: Dan Mariegaard)

- En mand, der i næsten tre år (helt indtil januar i år) udsatte mig for så ydmygende, udspekuleret og grænseoverskridende behandling, at jeg, da det var værst, måtte overnatte på psykiatrisk skadestue med et halvt års udredning til følge, fordi jeg var sikker på, at jeg var sindssyg, skriver Joy i sit opslag.

Den velkendte blogger nævner i opslaget ikke, om det drejer sig om Jesper Groth. Det har heller ikke været muligt for SE og HØR at få det be- eller afkræftet af hverken Joy eller Jesper.

"en fed fyr"

For flere år siden erklærede Joy Fryd sig selv som værende "anti-feminist". Men det har oplevelsen med den ubehagelige ekskæreste ændret fuldstændig.

Den dag i dag er medieprofilen kommet ovenpå igen, men oplevelserne med ekskæresten sidder stadig i hende. For selv om han overbeviste hende om, at hun var sindssyg, er virkeligheden naturligvis en anden.

- Det var jeg selvfølgelig ikke. Jeg gik bare og holdt på sandheden om mig selv, for at holde på hans hemmeligheder, der alle havde det til fælles, at de gjorde mig (og flere andre kvinder før, under og efter mig) fortræd gennem samvittighedsløs gaslighting, skriver Joy og fortsætter:

- Jeg kan give et utal af eksempler, men det er en tabersag. Primært fordi jeg er en kvinde, og han er en mand. Som hele Danmark ovenikøbet har besluttet sig for er en fed fyr.

SE og HØR har kontaktet Joy Fryd Larsen for at få en uddybende kommentar om opslaget, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold